De retlige rammer for politiets brug af ansigtsgenkendelse i efterforskningen
Oversat titel
The legal framework regarding the use of facial recognition technology in law enforcement
Forfatter
Christensen, Caroline Egelund
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2025
Resumé
Specialet undersøger de retlige rammer for politiets brug af ansigtsgenkendelsesteknologi i efterforskningen og vurderer, om reguleringen er tilstrækkelig og hensigtsmæssig ud fra et retspolitisk perspektiv. Først gennemføres en retsdogmatisk analyse af relevante retskilder for at skabe et overblik over gældende ret: dansk national regulering af politiets efterforskningsmidler, EU-regulering på retshåndhævelsesområdet (herunder den implementerede direktivregulering) samt EMRK artikel 8 om respekt for privatlivet. Dernæst følger en retspolitisk vurdering af, om rammerne matcher behovet i en hurtigt udviklende teknologi. Analysen peger på, at reguleringen er fragmenteret, upræcis og til dels vilkårlig. I dansk ret retter reglerne sig næsten alene mod dataindsamling, og kravene varierer betydeligt mellem situationer; selve brugen af ansigtsgenkendelse hviler primært på implementeringen af et EU-direktiv, som mangler præcision og grundighed; og EMRK artikel 8 opstiller krav, men disse er knyttet til den konkrete sag og kan ikke stå alene. Fragmenteringen skyldes bl.a., at ansigtsgenkendelse ikke passer ind i de nationale definitioner, der udløser regulering af efterforskningsmidler. Specialet konkluderer, at der er behov for forbedret lovgivning og anbefaler klare og præcise krav for de forskellige anvendelsesmåder af ansigtsgenkendelsesteknologi i politiets arbejde.
This thesis examines the legal framework governing law enforcement’s use of facial recognition technology in criminal investigations and assesses whether that framework is sufficient and appropriate from a legal policy perspective. It first applies a legal-dogmatic method to synthesize relevant sources of law and outline the current framework: national Danish rules on police investigative measures, EU regulation applicable to law enforcement (including the implemented directive-based rules), and Article 8 of the European Convention on Human Rights. It then conducts a legal policy assessment of whether the framework meets the regulatory needs in a rapidly evolving technological field. The analysis finds the regulation to be fragmented, imprecise, and partly arbitrary. In Danish law, rules focus almost exclusively on data collection with widely varying requirements; the rules on the use of facial recognition itself rely mainly on an implemented EU directive whose transposition lacks precision and thoroughness; and Article 8 ECHR imposes requirements but does so case by case and cannot stand alone. The fragmentation stems, among other things, from facial recognition not fitting the national definitions that trigger regulation of investigative tools. The thesis concludes that improved legislation is needed and recommends clear, precise requirements tailored to the different ways facial recognition may be used by the police.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]