De offentlige instansers forventninger til revisorernes arbejde i forbindelse med hvidvask
Oversat titel
The Government Agencies' expectations to the work of the accountants in relation to money laundering
Forfatter
Gustavussen, Camilla Dahl
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2021
Afleveret
2021-01-03
Antal sider
181
Resumé
Specialet undersøger, hvordan offentlige instanser vurderer revisorernes arbejde med at identificere og underrette om hvidvask, samt hvilken betydning COVID-19-pandemien har for området. Afhandlingen tager afsæt i et øget fokus på hvidvask og i, at revisorers underretninger er begrænsede sammenlignet med den samlede stigning i indberetninger. Formålet er at klarlægge, om revisorerne lever op til myndighedernes forventninger, og om disse forventninger er rimelige, herunder i relation til de statslige kompensationsordninger under pandemien. Metodisk bygger studiet på en kvalitativ del med semistrukturerede interviews med Hvidvasksekretariatet (SØIK), Erhvervsstyrelsen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Skattestyrelsen samt en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt revisorer. Den teoretiske ramme omfatter bl.a. principal-agent-teori, begrebet om offentlighedens tillidsrepræsentant, litteratur om forventningskløften og hvidvasklovens krav. Analysen peger på, at revisorer i nogle tilfælde ikke indfrier myndighedernes forventninger til identificering og underretning af hvidvask, at der opstår en forventningskløft mellem myndighedernes opfattelser og revisorernes praksis, og at visse forventninger til revisorernes rolle er urimelige. Samtidig vurderes det, at myndighederne har behov for revisorer som uafhængig tredjepart både i arbejdet med at identificere hvidvask og ved kontrol af ansøgninger til kompensationsordninger under COVID-19, da ordningerne kan misbruges til kriminalitet. Afslutningsvis skitseres muligheder for videre undersøgelser af tiltag, der kan hjælpe revisorer med bedre at opfylde myndighedernes forventninger samt følge udviklingen på hvidvaskområdet under pandemien.
This thesis examines how public authorities assess auditors’ work in identifying and reporting money laundering, and the impact of the COVID-19 pandemic on this area. It is motivated by growing attention to money laundering and by the relatively limited number of reports submitted by auditors compared with overall increases in notifications. The purpose is to determine whether auditors meet authorities’ expectations and whether these expectations are reasonable, including in relation to government compensation schemes introduced during the pandemic. The study applies a qualitative component with semi-structured interviews with the Secretariat for Money Laundering (SØIK), the Danish Business Authority, the Danish Auditors’ Association and the Danish Tax Agency, and a quantitative questionnaire survey of auditors. The theoretical framework includes principal-agent theory, the auditor’s role as the public’s trust representative, expectation gap literature, and the requirements of the Anti-Money Laundering Act. The analysis indicates that auditors in some cases do not meet authorities’ expectations regarding the identification and reporting of money laundering, that an expectation gap exists between authorities’ perceptions and auditors’ practice, and that some expectations placed on auditors are unreasonable. At the same time, authorities are found to rely on auditors as an independent third party both in identifying money laundering and in reviewing applications for COVID-19 compensation schemes, which can be exploited for criminal purposes. The thesis concludes by outlining avenues for further research on measures to help auditors better meet authorities’ expectations and to track developments in money laundering during the pandemic.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]