De kriminelle masterminds: En analyse af mediernes italesættelse af en fødevaresag
Forfattere
Graversen, Rie ; Sørensen, Shane André
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2014
Afleveret
2014-06-02
Antal sider
139
Abstract
Specialet undersøger, hvordan danske medier dækkede en kødsvindelsag i supermarkedskæden SuperBest fra efteråret 2009 til sommeren 2010, og om denne dækning påvirkede forbrugernes valg. Vi arbejder ud fra en socialkonstruktivistisk tilgang, hvor viden forstås som én mulig tolkning blandt flere, og vi anvender kvalitative metoder for at få dyb indsigt i sagen set fra både forbruger- og samfundsperspektiv. Til analysen bruger vi Norman Faircloughs tre-dimensionelle model for Kritisk Diskursanalyse (CDA). Modellen gør det muligt at koble sproglige træk i teksterne til de sociale og politiske sammenhænge, de udspringer af. Særligt den tredje dimension, sociokulturel praksis, bruges til at sætte mediedækningen ind i en bredere samfundsramme med afsæt i Ulrich Becks teori om risikosamfundet, hvor medier og borgere forsøger at forstå og håndtere risici. Vi vurderer også SuperBests krisekommunikation: Hvordan virksomheden forvaltede sit ansvar over for interessenter, og hvilke image-genopretningsstrategier den brugte. Her trækker vi på Timothy Coombs’ krisekommunikationsteori og William Benoits teori om image restoration. Analysen viser, at medierne blandede forskellige diskurser og genrer for at skabe en bestemt fortælling om skandalen. Brug af en kriminaldiskurs bidrog til at fremstille SuperBest som en aktør, der bevidst planlagde svindel for at øge omsætningen. Samtidig inddrog forbrugerprogrammet ‘Kontant’ på en public service-kanal kendte tv-kokke fra ‘Spise med Price’ for at øge underholdningsværdien i afsløringen. Medierne anvendte desuden udtalelser fra eksperter, forbrugere og tidligere ansatte til at underbygge deres version. Konklusionen er, at medierne har betydelig indflydelse på, hvordan sådanne sager forstås i offentligheden. Dækningen er også præget af kommercielle hensyn: Indholdet redigeres og tilpasses for at tiltrække seere og læsere. Vores kvalitative analyse peger på, at denne mediering påvirker forbrugernes beslutninger, fordi mange bruger medierne som en kilde til at vurdere og reducere risiko.
This thesis examines how Danish media covered a meat fraud crisis in the supermarket chain SuperBest from fall 2009 to summer 2010, and whether that coverage influenced consumers’ choices. We take a social constructivist approach, which treats knowledge as one of several possible interpretations, and we use qualitative methods to gain in-depth insight from both consumer and societal perspectives. We apply Norman Fairclough’s three-dimensional model of Critical Discourse Analysis (CDA). The model connects linguistic features of texts to the social and political contexts they come from. In particular, its third dimension, sociocultural practice, helps place the coverage in a wider social frame using Ulrich Beck’s risk society theory, which views modern society as focused on understanding and managing risks. We also assess SuperBest’s crisis communication: how the company handled its responsibilities to stakeholders and what image-repair strategies it used. For this, we draw on Timothy Coombs’ crisis communication theory and William Benoit’s image restoration theory. Our analysis shows that media outlets mixed discourses and genres to craft a specific narrative about the scandal. A criminal discourse portrayed SuperBest as deliberately planning fraud to boost revenue. At the same time, the consumer program “Kontant” on a public service channel brought in celebrity chefs from “Spise med Price” to heighten the entertainment value of the exposure. The media also used statements from experts, consumers, and former employees to support their version. We conclude that the media have significant power to shape public understanding of such cases. Coverage is also influenced by commercial considerations: content is edited and tailored to attract audiences. Our qualitative analysis indicates that this mediation affects consumer decisions, because people rely on media as a source to assess and reduce risk.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord