De Kollektive Kampmidler - Virkning og lovlighed i relation til forskellige typer erhverv

Collective Industrial Action - The effect and legality in relation to different types of industry

Wagner, Maria

4. semester

Jura, Kandidat

2020

65

Det danske arbejdsmarked bygger på den Danske Model, hvor løn- og arbejdsvilkår fastlægges gennem kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter snarere end ved lov. Derfor har retten til at iværksætte kollektive kampskridt en særlig vigtig rolle, fordi de er det centrale middel til at lægge pres på modparten under forhandlingerne. Kollektive kampskridt er fælles handlinger som f.eks. strejke, blokade og sympatiaktioner. De fungerer som værktøjer, parterne kan vælge imellem for at påvirke forløbet af en konflikt eller forhandling. Hvert middel har sit formål og sin brug, men fælles for dem er, at de skal skabe pres, så der kan opnås en aftale. Specialet undersøger, hvornår sådanne kampskridt er lovlige, og hvilken effekt de har i forskellige brancher. Først forklares centrale begreber i arbejdsretten, herunder hvad en kollektiv overenskomst er, og hvad fredspligt indebærer (den periode, hvor der er en gyldig overenskomst, og parterne skal undlade konflikt). Derefter analyseres udvalgt retspraksis: tre sager fra Arbejdsretten og to sager fra EU-Domstolen. Sagerne vedrører bl.a. restauranter, et bryggeri, et rederi, en byggevirksomhed og et flyselskab. Nogle aktiviteter går på tværs af grænser, hvilket gør EU’s regler om fri bevægelighed relevante i visse situationer. Konklusionen sammenholder analyserne for at besvare specialets spørgsmål om lovlighed og effekt af kollektive kampskridt på tværs af brancher. Overordnet viser det sig, at lovligheden af de anvendte metoder i høj grad afhænger af, om selve hovedkonflikten er lovlig, og om de enkelte midler i sig selv er lovlige. Samtidig varierer effekten af de forskellige kampskridt mellem brancher afhængigt af de konkrete omstændigheder.

The Danish labour market is built on the Danish Model, where wages and working conditions are set through collective agreements between unions and employers rather than by statute. Because of this, the right to initiate collective industrial action plays a central role, as it is the main way to put pressure on the other side during negotiations. Collective industrial action includes joint measures such as strikes, blockades, and sympathy actions. These are tools the parties can choose from to influence a dispute or bargaining process. Each tool serves a specific function, but all are used to create pressure that can lead to an agreement. This thesis examines when such actions are lawful and how effective they are in different industries. It first clarifies key labour law concepts, including what a collective agreement is and what the “peace period” means (the time during a valid agreement when the parties must refrain from industrial action). It then analyzes selected case law: three decisions by the Danish Labour Court and two by the European Court of Justice. The cases involve sectors such as restaurants, a brewery, a shipping company, a construction firm, and an airline. Some activities are cross-border, which makes the EU’s rules on free movement relevant in certain situations. The conclusion brings the analyses together to answer the thesis question about the legality and effect of industrial action across industries. Overall, the legality of particular methods largely depends on whether the main conflict itself is lawful and whether each chosen method is lawful. At the same time, the impact of different methods varies between industries depending on the specific circumstances.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

Konfliktretten ; Arbejdsret

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter