De klimabevidste unge: Et kvalitativt casestudie af 13-17-åriges klimabevidsthed med fokus på deres forhold til naturen og fællesskaber

Young and Climate-conscious

Albek, Elisabeth

4. semester

Sociologi (cand.scient.soc), Kandidat

2020

2020-07-31

66

Dette speciale undersøger, hvad der kendetegner klimabevidstheden blandt klimabevidste 13-17-årige i Danmark med særligt fokus på deres forhold til naturen og de fællesskaber, de indgår i. Undersøgelsen er et kvalitativt casestudie med hermeneutisk tilgang, der kombinerer en virtuel observationsundersøgelse med efterfølgende syv semistrukturerede interviews. Analysen trækker på Laurent Thévenots retfærdiggørelsesregimer til at belyse, hvordan de unge forsvarer klimahandlinger som kritik af gældende normer, Thomas Ziehes perspektiver på individualisering og forældre-barn magtforhold, Stephen Kellerts forståelser af natursyn og værdsættelse, samt Simmels sondring mellem sag- og socialt orienterede fællesskaber. Resultaterne peger på, at de unge forstår klimabevidsthed som opmærksomhed og konkrete ændringer i hverdagen; særligt flyrejser og kødforbrug er centrale temaer, hvor mange har taget stilling. Klimahandlingerne fungerer ofte som kritik af det eksisterende samfund, men de unge oplever også barrierer i fællesskaber og begrænsede muligheder for at udfolde deres engagement. Magtforholdet til forældre forskydes til tider, eksempelvis når de unge påvirker familiens ferieformer. Rejser til truede naturområder ser ud til at have udløst øget klimabevidsthed hos flere, og generelt beskriver de et nært forhold til naturen, som motiverer ønsket om at bevare den; der er tegn på et gensidigt samspil mellem naturoplevelser og klimabevidsthed, om end oprindelsen ikke er entydig. De unge indgår i både familie-, venne- og mere sagligt orienterede klimafællesskaber; nogle fællesskaber er primært sociale og nedtoner klima, mens online fællesskaber ofte er sagsdrevne og mindre sociale. De mest meningsfulde fællesskaber for de unge kombinerer sag og sociale relationer, og der synes at være en gensidig forstærkning mellem fællesskab og klimabevidsthed.

This thesis explores what characterizes climate awareness among climate-conscious 13–17-year-olds in Denmark, focusing on their relationship with nature and the communities they join. It employs a qualitative case study with a hermeneutic approach, combining a virtual observation study with seven subsequent semi-structured interviews. The analysis uses Laurent Thévenot’s justification logics to examine how young people defend climate actions as critiques of prevailing norms; Thomas Ziehe’s ideas on individualization and parent–child power dynamics; Stephen Kellert’s perspectives on ways of valuing and relating to nature; and Simmel’s distinction between case-oriented and social communities. Findings indicate that participants view climate awareness as attentiveness translated into concrete daily changes; air travel and meat consumption are salient issues on which many have taken clear positions. Their actions often function as a critique of existing society, yet they encounter barriers within communities and limits to acting on their concerns. Parent–child power relations sometimes shift, for example when young people influence family vacation choices. Travel to threatened natural areas appears to have sparked increased awareness for some, and, more broadly, a close relationship to nature motivates a desire to protect it; there is an interplay between nature connectedness and climate awareness, though its origin is not definitive. The youth engage in family, friendship, and issue-driven climate communities; some are primarily social and bracket climate topics, while online communities tend to be case-focused with less social bonding. The most meaningful communities combine issue and social dimensions, suggesting a mutual reinforcement between community involvement and climate awareness.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter