De Fortrængte Ideologier
Oversat titel
The Repressed Ideologies
Forfattere
Madsen, Tais Purkær ; Johansen, Anders Smith Melgaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-05-31
Antal sider
104
Resumé
Siden Anden Verdenskrig har Skandinavien måttet forholde sig til fascisme og nationalsocialisme. Besættelserne i Danmark og Norge efterlod et mørkt minde, og i alle tre lande blev disse ideologier siden behandlet som noget, man helst ville glemme. Vores afhandling undersøger, hvorfor ideerne alligevel bliver ved med at dukke op, ved at se på neo-fascisme og neo-nazisme gennem erindringsstudier og historikeren Paul Connertons teori om, hvordan samfund glemmer. Vi argumenterer for, at bestemte former for glemsel og fortrængning har formet den kollektive hukommelse. Efter krigen blev personer med forbindelse til besættelsesmagterne ofte mødt med brede straffe og udelukkelse, og “forrædere” og kollaboratører blev skubbet ud af den officielle fortælling. Denne vilje til at slette ideologierne fra den offentlige bevidsthed stoppede dem ikke; den bidrog snarere til, at undergrundskulturer opstod som særskilte sociale grupper. Når fascisme og nationalsocialisme blev dæmoniseret i kulturens fælles hukommelse, skabte det uforvarende grobund for nye bølger af disse ideer. Trods den brede fordømmelse er de blevet mere subtile indslag i samfundslivet, blandt andet fordi man sjældent tog højde for, at de appellerer til kulturel identitet og til en ekstrem form for nationalisme. Som moderne politiske værktøjer trækker de på kulturel hukommelse, bruger historien som reference for, hvem “vi” er, og spiller på længslen efter en tidligere storhedstid. Erfaringen viser, at man kan straffe personer, men ideologier er langt sværere at udrydde – noget den fortsatte tilstedeværelse af fascisme og nationalsocialisme i Skandinavien vidner om.
Since the Second World War, Scandinavia has had to confront fascism and national socialism. The occupations of Denmark and Norway left a dark legacy, and in all three countries these ideologies were later treated as something best forgotten. This thesis examines why such ideas still surface by studying neo-fascism and neo-Nazism through memory studies and historian Paul Connerton’s theory of how societies forget. We argue that specific forms of forgetting and suppression have shaped collective memory. After the war, people connected to the occupying forces were often subjected to broad punishments and social exclusion, and “traitors” and collaborators were pushed out of the official story. Efforts to erase these ideologies from public consciousness did not end their influence; they helped create underground cultures as separate social groups. By vilifying fascism and national socialism in cultural memory, Scandinavian societies unintentionally prepared the ground for new waves of these ideas. Despite widespread condemnation, they have become more subtle parts of social life, partly because responses rarely acknowledged their appeal to cultural identity and to an extreme form of nationalism. As modernist political tools, they draw on cultural memory, use history to define who “we” are, and tap into longings for a former glory. The experience suggests that while individuals can be punished, ideologies are far harder to eliminate—a point underscored by the continued presence of fascism and national socialism in Scandinavia.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord