AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


De belastede unge: Hvordan kan den høje forekomst af psykisk belastning hos unge forstås ud fra et samfundsteoretisk perspektiv set i sammenhæng med self- compassion og selvværd?

Oversat titel

Troubled young adults

Forfattere

;

Semester

4. semester

Uddannelse

Udgivelsesår

2018

Afleveret

Antal sider

106

Abstract

Flere unge danskere rapporterer psykisk mistrivsel. Med udgangspunkt i den seneste nationale sundhedsprofil, som viser fald i trivsel og særligt høje niveauer af stress blandt 16-24-årige, undersøger vi, hvordan samfundet påvirker unges selvmedfølelse (at møde sig selv med venlighed og forståelse) og selvværd (grundlæggende følelse af egen værdi). Vi ser på samfundsforandringer som svækkede traditioner og normer, et skifte mod et mere konkurrencepræget samfund og ændringer i uddannelsessystemet. Studiet bruger en mixed-methods-tilgang. Den kvantitative del, som er rapporteret andetsteds og blev gennemført før den kvalitative, viste, at højere selvmedfølelse og selvværd hænger sammen med lavere psykisk mistrivsel. Det tyder på, at disse personlige ressourcer kan beskytte mod mistrivsel. Derfor sætter denne artikel fokus på den kvalitative del, hvor vi gennemførte syv interviews med deltagere fra den kvantitative del og lavede en tematisk analyse for at finde mønstre i data. Vi identificerede et overordnet tema kaldet Pres, som kom til udtryk i fem undertemaer: Forventninger, Ansvar, Konstant fremad, Manglende anerkendelse og Ikke at føle presset. I diskussionen belyser vi blandt andet, hvordan modsatrettede budskaber mellem samfund og individ (double-bind-kommunikation) kan bidrage til mistrivsel, og hvordan selvbedrag kan være en måde at håndtere pres på. Vi drøfter også, hvordan lav selvmedfølelse og et skrøbeligt selvværd kan øge mistrivsel, og hvordan samfundet omvendt i nogle tilfælde kan have en beskyttende effekt. Samlet konkluderer vi, at samfundet medvirker til stigningen i psykisk mistrivsel ved at lægge pres på den enkelte og svække selvmedfølelse og selvværd, hvilket mindsker deres beskyttende betydning. Samtidig kan samfundet ikke alene forklare udviklingen, fordi individuelle faktorer som selvmedfølelse, selvværd og selvbedrag også påvirker graden af mistrivsel.

More young Danes report psychological distress. Drawing on the latest national health profile, which shows declining well-being and especially high stress among 16–24-year-olds, we explore how society influences young people’s self-compassion (treating oneself with kindness and understanding) and self-esteem (a basic sense of self-worth). We consider societal changes such as weakened traditions and norms, a shift toward a more competitive society, and reforms in the education system. The study uses a mixed-methods approach. The quantitative part, reported elsewhere and conducted before the qualitative work, found that higher self-compassion and self-esteem are linked to lower psychological distress, suggesting these personal resources may be protective. This article focuses on the qualitative component: seven interviews with participants from the survey, analyzed using thematic analysis to identify patterns in the data. We found one overarching theme, Pressure, reflected in five subthemes: Expectations, Responsibilities, Constantly moving forward, Lack of appreciation, and Not feeling the pressure. In the discussion, we consider how conflicting messages between society and individuals (double-bind communication) may contribute to distress, and how self-deception can be used to cope with pressure. We also discuss how low self-compassion and fragile self-esteem may increase distress, and how society can, in some cases, have a protective impact. Overall, we conclude that societal pressures contribute to rising psychological distress by undermining self-compassion and self-esteem and thereby reducing their protective effect. However, society alone cannot explain the increase, because individual factors such as self-compassion, self-esteem, and self-deception also influence levels of distress.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]