Dansk Regulering af Surrogati: En Retlig Bjørnetjeneste?
Oversat titel
The Danish Regulation of Surrogacy: A Legal Disservice?
Forfattere
Ehrenreich, Laura Cathrine ; Korsgaard, Cathrine ; Ibarahim, Idil Adan
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-05-13
Resumé
Specialet undersøger, om den nye danske regulering af surrogati, der træder i kraft 1. januar 2025, afhjælper de retlige og praktiske problemer, som opstod under den tidligere, restriktive ordning. Med udgangspunkt i en retsdogmatisk metode analyseres særligt Børneloven, forarbejder og relevant praksis, herunder Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i K.K. m.fl. mod Danmark, samt fortolkning i lyset af EMRK og FN’s Børnekonvention. Under den tidligere retstilstand var vederlag i surrogataftaler afgørende hindring for anerkendelse af forældreskab, hvilket skabte betydelig usikkerhed for børn, især i internationale forløb. Reformen åbner for etablering af forældreskab fra fødslen ved både danske altruistiske og udenlandske surrogataftaler, men på forskellige vilkår: Udenlandske aftaler underlægges forudgående godkendelse og restriktive krav om relationer, medicinsk medvirken og vederlag, mens danske altruistiske aftaler er mindre processuelt tunge og sigter mod hurtig anerkendelse, dog med fortsat vægt på vederlag samt opretholdelse af forbud mod formidling og sundhedspersoners medvirken. Specialet konkluderer, at reformen i væsentlig grad afhjælper problemerne ved internationale surrogatiaftaler, men at bevarelsen af centrale begrænsninger skaber fortsatte praktiske barrierer for danske altruistiske forløb og kan tilskynde tiltænkte forældre til at søge surrogati i udlandet, herunder kommercielle ordninger, med risiko for at praksis flytter uden for dansk regulering.
This thesis examines whether Denmark’s new surrogacy regulation, entering into force on 1 January 2025, addresses the legal and practical problems that arose under the previously restrictive framework. Using a legal dogmatic method, it analyzes the Danish Children Act, preparatory works, and case law—including the European Court of Human Rights decision in K.K. and Others v. Denmark—and interprets national rules in light of the ECHR and the UN Convention on the Rights of the Child. Under the former regime, remuneration in surrogacy agreements was a decisive barrier to recognizing legal parenthood, creating significant uncertainty for children, particularly in international arrangements. The reform enables legal parenthood from birth in both Danish altruistic and foreign surrogacy cases, but under unequal conditions: foreign arrangements require prior approval and remain subject to restrictive rules on relationships, medical assistance, and remuneration, whereas Danish altruistic arrangements are less procedurally intensive and aim for swift recognition, while maintaining weight on remuneration and bans on brokerage and healthcare involvement. The thesis concludes that the reform substantially remedies issues in international surrogacy but preserves key constraints that create practical barriers for domestic altruistic surrogacy, potentially incentivizing intended parents to seek surrogacy abroad, including commercial options, thereby shifting practice beyond Danish oversight.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]