Dansk arbejdsmarkedspolitik i et makroøkonomisk perspektiv
Oversat titel
The Danish labor market policy in a macroeconomic perspective
Forfattere
Ranum, Anna Louise ; Skov, Anna Bache
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2015
Afleveret
2015-06-02
Antal sider
78
Abstract
Efter finanskrisen i 2008 gennemførte Danmark en række arbejdsmarkedsreformer for at få flere i arbejde. Tanken var, at lavere overførsler ville styrke det økonomiske incitament til at arbejde. Kritikerne mener dog, at det ikke er givet, at reformerne skaber flere job; de kan øge den strukturelle ledighed og uligheden. Rapporten undersøger, om et større udbud af arbejdskraft fra reformerne faktisk fører til en tilsvarende stigning i beskæftigelsen. Analysen er makroøkonomisk og sammenligner to teoriretninger: New Neoclassical Synthesis (en nyklassisk syntese) og postkeynesianismen. Undersøgelsen afgrænses til fem reformer: Dagpengereformen, Tilbagetrækningsreformen, Førtidspensions- og fleksjobreformen, Kontanthjælpsreformen og Sygedagpengereformen. De har alle til formål at øge arbejdsudbuddet og forbedre de offentlige finanser. Et historisk overblik viser en sammenhæng mellem den dominerende makroteori og politikudformningen, og vi finder, at reformernes tilgang ligger på linje med New Neoclassical Synthesis. Ifølge denne syntese bestemmes beskæftigelsen af den samlede efterspørgsel på kort sigt, men af arbejdsudbuddet på langt sigt. Rapporten vurderer derfor, hvor længe tilpasningen tager, og konkluderer, at der ifølge syntesen går cirka 4-7 år, før reformerne slår fuldt igennem på arbejdsmarkedet. Som alternativ inddrages postkeynesianismen. Her er udgangspunktet, at beskæftigelsen på kort sigt bestemmes af den effektive efterspørgsel (den faktiske købekraft i økonomien). Et større arbejdsudbud giver derfor ikke nødvendigvis flere job. Der er tværtimod risiko for, at den høje ledighed efter krisen fastholdes, og postkeynesianere tillægger ikke „det lange sigt“ afgørende betydning. Konklusionen er, at uenighed i makroteorien gør, at der ikke findes ét entydigt svar. Inden for New Neoclassical Synthesis forventes fuld tilpasning over 4-7 år; inden for postkeynesianismen forventes ingen sikker tilpasning på kort sigt, og der kan ikke siges noget bestemt om langt sigt. Hvis tilpasningen udebliver, kan reformerne ifølge postkeynesianerne føre til vedvarende høj ledighed og større økonomisk ulighed.
After the 2008 financial crisis, Denmark introduced several labour market reforms to boost employment. The idea was that lower benefits would strengthen the financial incentive to work. Critics argue it is not given that these reforms create more jobs; they may raise structural unemployment and inequality. This report examines whether the larger labour supply generated by the reforms actually leads to a matching increase in employment. The analysis takes a macroeconomic perspective and compares two approaches: the New Neoclassical Synthesis and Post-Keynesian theory. The scope is limited to five reforms—Dagpengereformen, Tilbagetrækningsreformen, Førtidspensions- og fleksjobreformen, Kontanthjælpsreformen and Sygedagpengereformen—all designed to increase labour supply and improve public finances. A historical review shows a link between the dominant macroeconomic theory and policy design, and we find that the reforms align with the New Neoclassical Synthesis. In this view, employment is driven by aggregate demand in the short run but by labour supply in the long run. The report therefore considers how long adjustment takes and concludes that, within this framework, it takes about 4-7 years before the reforms have their full effect on the labour market. As an alternative, the report includes the Post-Keynesian perspective. Here, employment in the short run is determined by effective demand (the actual spending power in the economy), so a larger labour supply does not automatically create jobs. There is a risk that the high unemployment following the crisis persists, and Post-Keynesians do not attach decisive importance to the “long run.” The conclusion is that disagreement within macroeconomics means there is no single answer. Under the New Neoclassical Synthesis, full adjustment is expected over 4-7 years; under the Post-Keynesian view, no short-run adjustment is assured and nothing definite can be said about the long run. If adjustment does not occur, the reforms may, according to Post-Keynesians, sustain high unemployment and increase economic inequality.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]