Dannelsens rolle i folkeskolen

The role of general education in public schools

Christensen, Jonas Borsøe

4. semester

Anvendt Filosofi, Kandidat

2018

2018-09-13

53

Dette kandidatspeciale undersøger, hvilken rolle dannelse kan, skal og bør spille i nutidens folkeskole. Med udgangspunkt i et litteraturstudie og en hermeneutisk læsning af udvalgte værker belyses dannelsesbegrebet historisk, samfundsmæssigt og pædagogisk. Teoridelen trækker på John Locke og Jean-Jacques Rousseaus tanker om opdragelse, Louis Althussers analyse af skolens rolle i et kapitalistisk samfund samt John Deweys pragmatisme og vægt på både erfaringsnær og analytisk læring; Ove Korsgaards arbejde bruges til at afklare begrebets bredde og historik. Specialet stiller formålsparagraffen i centrum og diskuterer spændingen mellem en dannelsesorienteret skole og en lærings-, mål- og kompetencestyret praksis, som bl.a. forbindes med PISA, nationale tests og øget sammenligning. Tre spørgsmål strukturerer diskussionen: hvordan formålsparagraffen læses og forstås, om skolen kan (og skal) danne både mennesker og borgere samtidig, og hvordan en nyere politisk-administrativ logik præget af konkurrence påvirker skolens virke. Analysen af den offentlige debat peger på, at dannelsens position er i bevægelse: der spores en stigende opmærksomhed på elevens selv og personlige udvikling, samtidig med at faglige kundskaber og tekniske færdigheder fortsat prioriteres. Specialet peger dermed på, at dannelse er vanskelig at definere og umulig at perfektionere, men uomgængelig for folkeskolen, som må balancere personlig udvikling, demokratisk dannelse og faglighed.

This master’s thesis examines the role that general education (dannelse) can, should, and must play in today’s Danish public school. Using a literature study and a hermeneutic reading of selected works, it explores the concept of formation historically, socially, and pedagogically. The theoretical section draws on John Locke and Jean-Jacques Rousseau’s ideas on upbringing, Louis Althusser’s account of the school’s function in a capitalist society, and John Dewey’s pragmatism emphasizing both experiential and analytical learning; Ove Korsgaard’s work informs the conceptual framing of formation. The thesis places the school’s mission statement at the center and investigates the tension between a formation-oriented school and a learning-, goal-, and competence-driven practice associated with PISA, national tests, and increased comparison. Three guiding questions shape the discussion: how the mission statement is interpreted, whether schools can (and must) educate both persons and citizens at once, and how a newer political-administrative logic of competition influences schooling. The analysis of the public debate suggests that the status of formation is shifting: stakeholders increasingly stress students’ selves and personal development while still valuing academic knowledge and technical skills. The thesis concludes that formation is hard to define and impossible to perfect but remains indispensable, requiring a balance between personal growth, democratic formation, and subject learning in the public school.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter