AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
A master programme thesis from Aalborg University

Danske sygeplejerskers oplevelse med at adressere kræftpatienters seksuelle sundhed

[Danish nurses´ experiences in addressing the sexual health of cancer patients]

Forfatter(e)

Semester

4. semester

Uddannelse

Udgivelsesår

2025

Afleveret

2025-05-11

Antal sider

49 pages

Abstract

Resume Baggrund Danske sygeplejerskers oplevelse med at adressere kræftpatienters seksuelle sundhed er omdrejningspunktet for dette studie, der undersøger, hvordan seksualitet og seksuel sundhed - som væsentlige aspekter af menneskets livskvalitet - påvirkes hos kræftpatienter som følge af sygdom og behandling. Seksuelle senfølger er udbredte, men bliver sjældent adresseret systematisk i klinisk praksis. Forskning og nationale rapporter peger på et større uopfyldt behov for støtte og samtale om seksuelle senfølger og seksuel sundhed. Fagprofessionelle, herunder sygeplejersker, oplever barrierer i kommunikationen om seksualitet, herunder usikkerhed, manglende viden og kulturelle tabuer. Formål Formålet med dette studie er at skabe indsigt i danske kræftsygeplejerskers oplevelser og holdninger til at adressere seksuel sundhed som en del af deres arbejde med kræftpatienter. Derudover at identificere deres behov for støtte og vejledning med henblik på at styrke deres tryghed og faglighed i samtalen om kræftpatienters seksuelle sundhed. Metode Data blev indsamlet via fire semistrukturerede interviews af sygeplejersker, der arbejder med kræftpatienter i Danmark. En fænomenologisk og hermeneutisk tilgang gav en nuanceret udforskning af deltagernes erfaringer, oplevelser, refleksioner og holdninger. Resultater Gennem analysen af de fire interviews fremkom to overordnede fænomener, der påvirkede sygeplejerskernes mulighed for at adressere seksuel sundhed. “De interne fænomener” som blufærdighed, faglighed, tabu, kulturelle temaer og faktorer som alder og erfaring påvirkede, om sygeplejerskerne italesatte emnet. "De eksterne fænomener” som tidspres, fysiske rammer og organisatoriske strukturer begrænsede samtalerne. Sygeplejerskerne var enige om at undervisning, kollegial opbakning og muligheden for at henvise til sexologisk rådgivning var vigtige faktorer for at øge den faglige tryghed. Konklusion Undersøgelsen har belyst, hvordan danske sygeplejersker arbejder med seksuel sundhed i plejen af kræftpatienter. Trods det at emnet anerkendes som vigtigt viser resultaterne her at samtaler om seksuel sundhed fortsat hæmmes af tabuer, blufærdighed, usikkerhed og manglende træning. Der er behov for øget uddannelse og praktisk træning ligesom en kulturændring i sundhedsvæsenet med fokus på organisationen er vigtig, så samtaler om seksuel sundhed bliver en integreret del af sygeplejen.

Abstract Introduction Danish nurses’ experiences in addressing the sexual health of cancer patients form the focus of this study, which explores how sexuality and sexual health – essential aspects of human quality of life – are affected in cancer patients as a result of illness and treatment. Sexual side effects are common but are rarely addressed systematically in clinical practice. Research and national reports indicate a significant unmet need for support and dialogue about sexual side effects and sexual health. Healthcare professionals, including nurses, face barriers in communicating about sexuality, including uncertainty, lack of knowledge, and cultural taboos. Aim The aim of this study is to gain insight into Danish oncology nurses’ experiences and attitudes towards addressing sexual health as part of their work with cancer patients. Furthermore, the study seeks to identify their needs for support and guidance in order to strengthen their confidence and professionalism when discussing the sexual health of cancer patients. Method Data were collected through four semi-structured interviews with nurses working with cancer patients in Denmark. A phenomenological and hermeneutic approach enabled a nuanced exploration of participants’ experiences, perceptions, reflections, and attitudes. Results Through the analysis of the four interviews, two overarching phenomena emerged that affected the nurses’ ability to address sexual health.The “internal phenomena” such as modesty, professionalism, taboo, cultural themes, and factors such as age and experience, influenced whether the nurses raised the topic. The “external phenomena” such as time pressure, physical settings, and organizational structures, limited these conversations. The nurses agreed that education, collegial support, and the opportunity to refer patients to sexological counseling were important factors in increasing professional confidence. Conclusion The study has shed light on how Danish nurses work with sexual health in the care of cancer patients. Although the topic is recognized as important, the results show that conversations about sexual health are still inhibited by taboos, modesty, uncertainty, and lack of training. There is a need for enhanced education and practical training, as well as a cultural shift within the healthcare system with a focus on organizational support, so that conversations about sexual health become an integrated part of nursing care.

Emneord

Dokumenter


Kolofon: Denne side er en del af AAU Studenterprojekter — Aalborg Universitets studenterprojektportal. Her kan du finde og downloade offentligt tilgængelige kandidatspecialer og masterprojekter fra hele universitetet fra 2008 og frem. Studenterprojekter fra før 2008 kan findes i trykt form på Aalborg Universitetsbibliotek.

Har du spørgsmål til AAU Studenterprojekter eller Aalborg Universitets forskningsregistrering, formidling og analyse, er du altid velkommen til at kontakte VBN-teamet. Du kan også læse mere i AAU Studenterprojekter FAQ.