AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Computerbaseret fjernovervågning af pumpesystemers behov for vedligehold

Oversat titel

Computer-based remote monitoring of pump systems need for maintenance

Semester

4. semester

Udgivelsesår

2012

Afleveret

Antal sider

105

Abstract

Dette projekt omhandler diagnosticeringen af pumpesystemers helbredstilstand ved kontinuert måling af tryk i en pumpestation. Hypotesen er, at pumpeslid, ændring af en tryklednings ruhed samt luft i et pumpesystem kan bestemmes ud fra trykmålinger. Forløbet af tryk ved start og stop af pumpen giver information om start- og driftstrykket i et pumpesystem, hvoraf tilstanden af pumpen og trykledningen kan diagnosticeres. Tilstedeværelsen af luft kan findes ved overvågning af trykbølgens forplantningshastighed. Til undersøgelsen af hypotesen er trykket målt på seks pumpestationer. I en af pumpestation med to ens pumper er det observeret, at den ene pumpes ydelse er markant reduceret. Ligeledes er der ved måling observeret luft i et af pumpesystemerne. Til analyse af trykmålingerne er der opsat en analysemodel og en numerisk model. Analysemodellen finder trykbølgens forplantningshastighed samt start- og driftstrykket, mens den numeriske model gengiver trykket. Modellerne kan ikke direkte overføres til overvågningsanlæg i pumpestationer. Idet pumpeslid, ændret ruhed og luft kan aflæses af trykmålinger og analyseres via modellerne, bekræftes hypotesen.