Børns sundhed i pædagogisk praksis - et casestudie om at udvikle og implementere sundhedsskemaer i en dansk børnehave

Abstract

Baggrund: Børns sundhed er afgørende for deres fysiske, psykiske og sociale udvikling og sundhedstilstanden i barndommen kan have betydning for voksenlivet. I Danmark går omkring 97 % af børn i alderen 3-5 år i daginstitution, hvorfor institutionen anses som en relevant sundhedsfremmende arena. University College Nordjylland Act2learn (UCN) har udviklet et forskningsbaseret dialogværktøj, der anvendes flere steder i landet til selvevaluering i børnehaver. Formålet er at sikre kvaliteten af den pædagogiske praksis og herunder kvaliteten i arbejdet med børns sundhed. Der er begrænset viden om arbejdet med forskningsbaserede metoder i pædagogisk praksis, hvorfor et fokus på det pædagogiske personales oplevelse af arbejdet med dialogværktøjet vurderes at kunne forbedre muligheden for at skabe forandring i pædagogisk praksis. Formål: Formålet med specialet er at revidere dialogværktøjet ved at udvikle sundhedsskemaet med afsæt i forskningsbaseret litteratur. Samtidig er det formålet at undersøge det pædagogiske personales oplevelse af arbejdet med disse skemaer. Hensigten er således at skabe skemaer for sundhed, der kan skabe en forandring i en konkret børnehave. Metode: Dette single-casestudie er inspireret af aktionsforskning og kombinerer flere metoder. Indledningsvis foretages en systematisk litteratursøgning, der danner udgangspunkt for de udviklede skemaer. Herefter udføres der deltagende observationer samt efterfølgende dyadiske interviews i én børnehave. Analysemetoden er inspireret af meningsanalyse. Empirien analyseres med begreberne oplevelse af sammenhæng af Aaron Antonovsky og meningsskabelse af Karl Weick Resultater: Der er udarbejdet to skemaer for henholdsvis måltidet og fysisk aktivitet. Under den kvalitative analyse fremkom tre temaer ”En fælles forståelse af samspil mellem forskning og pædagogisk erfaring”, ”Forandring i pædagogisk praksis” og ”En hverdag med prioriteringer”. Konklusion: De udviklede skemaer bliver oplevet som anvendelige i praksis, så længe personalet har mulighed for at tilpasse de enkelte skemaer til den pædagogiske hverdag. Der ses et forandringspotentiale i at indføre en systematisk tilgang til det udviklingsbaserede arbejde med skemaet, således at dialogen vedrørende skemaerne omsættes til handling. Det anbefales, at UCN udvikler deres vejledning til arbejdet med skemaerne, således at børnehavers arbejde med skemaerne har fokus på udvikling af praksis. Samtidig anbefales det, at nuværende og fremtidige skemaer uddybes med et skriftligt materiale, således at det pædagogiske personale har adgang til den forskningsbaserede viden, der ligger bag skemaet.

Background: The health of children is essential to their physical, mental and social development and their state of health can affect their adult life. In Denmark 97.2 % of children aged 3-5 attend preschool. Therefore, preschools are considered a relevant health promotion arena. University College Nordjylland (UCN) has developed a research-based dialogue instrument, which is used several places in Denmark, to promote self-evaluation in preschools. The purpose of the evaluation instrument is to ensure the quality of pedagogical practice including the quality in working with the health of children. Knowledge about working with research-based methods in pedagogical practice is limited. Therefore, focusing on the experience of the pedagogues’ experience of working with the evaluation instrument is considered an opportunity to improve the pedagogical practice. Purpose: The purpose of this thesis is to reevaluate the evaluation instrument by developing health tables through research-based literature. Furthermore, an investigation of the pedagogues’ experience of working with an evaluation instrument will be conducted. The aim is to create tables regarding health that can make a change in a specific preschool. Methods: This single-case study is inspired by action research and combines several methods. Initially a systematic literature search was conducted, which forms the basis for the developed health tables. Subsequently, participant observations and dyadic interviews were carried out in one preschool. A qualitative analytic method is used. Data is analyzed with Aaron Antonovsky’s term sense of coherence and Karl Weick’s sensemaking. Results: Two health tables for the organization of the meal and physical activity were created. During the qualitative analysis, three themes emerged – A common understanding of the interplay between research and pedagogical experience, Changing pedagogical practice and Everyday prioritizing. Conclusion: The developed tables are seen as applicable in practice, if the staff is given the time and resources necessary to adapt the tables to their daily context. A potential for change is seen in implementing a systematic approach to the development-based work with the tables, ensuring dialogue is converted into action. It is recommended that UCN develop their guidance for working with the tables, so that future work with the tables is focus on developing practice. Furthermore, it is advised that the current and future tables are elaborated with a written document, so the pedagogical staff have access to the research-based knowledge, the tables are based on.

A master thesis from Aalborg University

Børns sundhed i pædagogisk praksis - et casestudie om at udvikle og implementere sundhedsskemaer i en dansk børnehave

[Children's health in a pedagogical setting – a casestudy in developing and implementing health tables in a Danish preschool]