Børn er også pårørende

Abstract

Resumé Titel: Børn er også pårørende Formål: Undersøge hvilke faktorer der har betydning for, at forældre med psykisk sygdom og/eller deres med-forælder vælger, at deres barn deltager i SIND Rådgivnings børnegrupper. Metode: Specialets videnskabsteoretiske position er filosofisk hermeneutik. MRC-framework anvendes som planlægningsmodel for videreudvikling. Der er foretaget en systematisk litteratursøgning til at undersøge, hvilken evidens der er for deltagelse i støttende interventioner for børn af forældre med psykisk sygdom. Med afsæt i viden fra den systematiske litteratursøgning er der udført semistrukturerede kvalitative interviews med fem forældre med psykisk sygdom og med-forældre for at forstå, hvilke oplevelser forældre har med at lade deres barn deltage i SIND Rådgivnings børnegrupper. To interviews med socialrådgivere i Aarhus Kommune har bidraget til forståelse for forældre med psykisk sygdom og med-forælder, der ikke deltager i børnegrupper. Interviews er analyseret med Braun og Clarkes refleksive tematiske analysestrategi. Resultater: I den systematiske litteratursøgning blev der ud fra syv studier identificeret fem temaer. Stigmatisering er en barriere for deltagelse. Interventioner skal være opsøgende og samarbejde med flere tjenester. Forældres psykiske sygdom kan være en barriere for deltagelse. Forældre har svært ved at bede om og få den rette hjælp, og forældre kan frygte en interventions konsekvenser. I analyse af de syv kvalitative interviews blev der identificeret fem temaer. Forældre er bekymrede for deres børn og vil finde så meget hjælp som muligt. Familier er udfordrede på mere end psykisk sygdom hos den ene forælder. Det er tilfældigt, om forældre med psykisk sygdom modtager hjælp til deres børn, fordi sektorer ikke taler sammen. Forældre har ikke bekymringer ved at lade børn deltage i børnegrupper, men børn kan være betænkelige ved at deltage. Forældre med børn i børnegruppe taler åbent om, at deres barn deltager i børnegruppe, men oplever ikke, at andre taler åbent om psykisk sygdom. Konklusion: SIND Rådgivning skal være synlige og opsøgende for at skabe tillid til forældre, børn og fagfolk. Derudover bør det undersøges, hvilke barrierer og facilitatorer, der kan være ved et øget samarbejde om børnegrupper mellem SIND Rådgivning, Aarhus Kommune og Psykiatrien i Region Midt. En tydelig placering af ansvar for systematisk at informere om mulige interventioner anbefales. Derudover bør muligheder for en ændring i sundhedsloven, hvor fagfolk skal informere om mulige interventioner samt vurdere børns behov, undersøges. Specialets fund bør suppleres af yderligere undersøgelser om forældre med psykisk sygdom, hvis børn ikke deltager i børnegrupper.

Abstract Title: Children are relatives too Aim: Investigate which factors are important for parents with mental illness and/or their co-parents choosing for their child to participate in SIND Rådgivning children's groups. Method: The scientific theoretical position of the thesis is philosophical hermeneutics. The MRC framework is used as a planning model for further development. A systematic literature search has been carried out to investigate the evidence for participation in supportive interventions for children of parents with mental illness. Based on knowledge from the systematic literature search, semi-structured qualitative interviews were conducted with five parents with mental illness and co-parents to understand what experiences parents have with letting their child participate in SIND Rådgivning children's groups. Interviews with social workers in Aarhus Municipality have contributed to understanding parents with mental illness and co-parents who do not participate in children's groups. Interviews are analyzed with Braun and Clarke's reflexive thematic analysis strategy. Results: In the systematic literature search, five themes were identified from seven studies. Stigma is a barrier to participation. Interventions must be outreach and collaborative with multiple services. Parental mental illness can be a barrier to participation. Parents find it difficult to ask for and get the right help, and parents may fear the consequences of an intervention. In the analysis of the seven qualitative interviews, five themes were identified. Parents are worried about their children and want to find as much help as possible. Families are challenged by more than mental illness in one parent. It is random whether parents with mental illness receive help for their children, because the sectors do not talk to each other. Parents have no concerns about letting children join children's groups, but children may be apprehensive about participating. Parents with children in children's groups talk openly about their child participating in children's groups, but do not experience that others talk openly about mental illness. Conclusion: SIND Rådgivning must be visible and reach out to create trust in parents, children and professionals. In addition, it should be investigated what barriers and facilitators there may be to increased cooperation on children's groups between SIND Rådgivning, Aarhus Municipality and Psychiatry in the Central Region. A clear placement of responsibility for systematically informing about possible interventions is recommended. Furthermore, possibilities for a change in the Health Act, where professionals must inform about possible interventions and assess children's needs, should be investigated. The thesis' findings should be supplemented by further studies on parents with mental illness whose children do not participate in children's groups.

A master thesis from Aalborg University

Børn er også pårørende

[Children are relatives too]