Can physiotherapists predict the effect of a 12-week intervention for patients with PFP?: A secondary analysis

Abstract

Abstract (Dansk) MÅL: At undersøge om fysioterapeuter der behandler patienter med PFP, kan forudsige effekten af en 12-ugers træningsintervention målt på funktion ud fra en indledende vurdering. STUDIEDESIGN: Sekundær analyse af et randomiseret forsøg, der sammenligner quadriceps-øvelser med hofteøvelser hos patienter med patellofemorale smerter, der betragtes som to uafhængige kohortestudier, der undersøger associationen mellem fysioterapeutens prognose og funktion og TransQ. METODE: Fysioterapeuter blev bedt om at forudsige prognosen på i alt 200 PFP-patienter på en 0-10 skala. Det primære resultatmål bestod af ændringer fra baseline til 12 og 26 uger på KUJALA og dikotomiseret TransQ. Lineære og logistiske regressionsanalyser blev udført for at vurdere forudsigelsen af KUJALA og TransQ. RESULTATER: Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem fysioterapeuters vurdering af prognose og ændringer i funktion ved brug af KUJALA for hverken QE eller HE efter 12 og 26 uger (Slope = -0,39 til -0,46 med et bredt CI). Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem fysioterapeuters vurdering af prognosen ved brug af TransQ for hverken QE eller HE efter 12 og 26 uger (OR = 1,05 til 1,19 med et bredt CI). Fysioterapeuter fokuserede på tidligere validerede prognostiske faktorer, som varighed af symptomer og smerteintensitet i deres begrundelse for prognosen. KONKLUSION: Fysioterapeuters forudsigelse af prognosen er ikke associeret med ændringer i funktion eller behandlingssucces baseret på indledende vurdering efter 12 og 26 uger for patienter med PFP, på trods af at have fokus på validerede prognostiske faktorer. Fysioterapeuters prognoser kan ikke bruges i de kliniske valg eller til at identificere patienter med dårligt forventet outcome.

Abstract OBJECTIVE: To examine if physiotherapists treating patients with PFP can predict the effect of a 12-week training intervention measured on function based on an initial assessment. STUDY DESIGN: Secondary analysis of a randomized trial comparing quadriceps exercises with hip exercises in patients with patellofemoral pain as is two independent cohort studies that analyze the association between physiotherapists' prognosis and function and TransQ. METHODS: Physiotherapists were asked to predict the prognosis of a total of 200 PFP patients on a 0-10 scale. Outcome measures consisted of changes from baseline to 12 and 26-weeks on the KUJALA questionnaire and dichotomized TransQ. Linear and logistic regression analyses were performed to assess the prediction of KUJALA and TransQ. RESULTS: No association was found between physiotherapists’ assessment of prognosis and changes in function using KUJALA for either QE or HE at 12 and 26-weeks (Slope = -0.39 to -0.46 with wide CIs). No association was found between physiotherapists’ assessment of prognosis using TransQ for either QE or HE at 12 and 26 weeks (OR = 1.05 to 1.19 with wide CIs). The physiotherapists used previously validated prognostic factors such as symptom duration and pain intensity in their reason for prediction. CONCLUSION: Physiotherapists’ prediction of the prognosis is not associated with changes in function or treatment success based on initial assessment after 12 and 26-weeks for patients with PFP, despite using previously validated prognostic factors. Physiotherapists’ prognoses are not useful as an additional source of information in decision-making and identifying patients with poor projected outcomes.

A master thesis from Aalborg University

Can physiotherapists predict the effect of a 12-week intervention for patients with PFP?: A secondary analysis

[Kan fysioterapeuter forudsige effekten af et 12-ugers træningsprogram for patienter med patellofemorale smerter: En sekundær analyse]