Bulimikerens indtryksstyrring. Et kvalitativt studie af forhenværende bulimikeres oplevelser af de sociale interaktioner de indgik i, da de stadig led af sygdommen.
Oversat titel
The impression management of a bulimic. A qualitative study of former bulimics’ experiences with the social interactions they entered into, while they still suffered from their illness
Forfatter
Poulsen, Line Marie Bundgaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2013
Afleveret
2013-08-07
Antal sider
95
Resumé
Specialet undersøger, hvordan personer med bulimi håndterede sociale interaktioner, mens de stadig var syge, med fokus på deres indtryksstyring. Udgangspunktet er et kvalitativt studie baseret på interviews med seks tidligere bulimikere, som analyseres med relevante sociologiske perspektiver på selvrepræsentation, stigma, identitet og anerkendelse. Informanterne beskriver, at sygdommen hæmmede deres sociale liv, og at skam og frygt for stigmatisering fik dem til at skjule deres bulimi og spille rollen som en sund og ”normal” person. Indtryksstyringen omfattede strategier i sociale situationer, særligt omkring måltider, som at kontrollere portionsstørrelser og skjule opkastninger. Over tid blev denne normalitetsrolle sværere at opretholde, hvilket førte til perioder med isolation og et voksende ønske om at afsløre sygdommen. Mange valgte først at betro sig til personer, de vurderede som mindre risikofyldte at miste, og søgte anerkendelse og identifikation i miljøer, hvor de ikke blev opfattet som afvigende. For nogle gav disse erfaringer håb, øget selvværd og motivation til at bekæmpe sygdommen.
This thesis explores how people with bulimia managed social interactions while they were still ill, focusing on their impression management. It is a qualitative study based on interviews with six former bulimics, analyzed through relevant sociological perspectives on self-presentation, stigma, identity, and recognition. Participants report that bulimia inhibited their social lives, and that shame and fear of stigmatization led them to conceal their illness and perform the role of a healthy, “normal” person. Their impression management involved strategies in social settings, especially around meals, such as controlling portion sizes and hiding purging. Over time, maintaining this role became difficult, resulting in periods of isolation and a growing desire to disclose the illness. Many initially confided in people they perceived as less risky to lose and sought acknowledgment and identification in contexts where they were not viewed as deviant. For some, these experiences fostered hope, increased self-worth, and motivation to fight the illness.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
