Brugerinddragelse og evidensbaseret viden i socialt arbejde
Forfattere
Beyer, Lene ; Skjøtt, Lene
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2010
Afleveret
2010-11-12
Antal sider
99
Resumé
Specialet undersøger, hvordan brugerinddragelse forstås og praktiseres i stofmisbrugsbehandling i en tid med stærkt fokus på evidensbaseret socialt arbejde. Med udgangspunkt i en hermeneutisk tilgang (Gadamer) og teorier om governmentality (Mitchell Dean) samt Michel Foucaults magtforståelse analyserer studiet brugernes egne erfaringer i en institutionel og socialpolitisk kontekst. Empirien består af seks kvalitative interviews med borgere i behandling samt et interview med en socialrådgiver og lederen af Center for Stofmisbrugsbehandling i Randers Kommune. Undersøgelsen adresserer to spørgsmål: hvordan stofmisbrugere oplever brugerinddragelse i en evidensorienteret ramme, og hvordan brugerinddragelse kan forstås, samt hvilke implikationer det har for praksis. Fundene peger på, at brugerinddragelse er en bærende præmis i behandlingen; relationen mellem bruger og behandler er central, præget af tillid og ligeværd, brugerne påtager sig ansvar for deres forløb, og behandlingen tilpasses individuelle behov, hvilket understøtter positive forandringer. Evidensbaseret viden anvendes primært til legitimering over for det socialpolitiske system og institutionel profilering, mens evidensbaserede metoder ikke synes fuldt implementeret i den daglige praksis.
This thesis examines how user involvement is understood and enacted in drug treatment amid a strong policy focus on evidence-based social work. Using a hermeneutic approach (Gadamer) and drawing on governmentality (Mitchell Dean) and Michel Foucault’s conception of power, the study analyzes users’ experiences within an institutional and socio-political context. The empirical basis comprises six qualitative interviews with people in treatment and one interview with a social worker and the manager of the Center for Substance Abuse Treatment in Randers Municipality. The inquiry addresses two questions: how drug users experience user involvement in an evidence-oriented setting, and how user involvement can be understood and what this implies for practice. Findings indicate that user involvement is a core premise of treatment; the therapist–user relationship is central, characterized by trust and reciprocity, users take responsibility for their own course of treatment, and interventions are tailored to individual needs, supporting positive change. Evidence-based knowledge is invoked mainly for legitimation within the policy system and institutional profiling, while evidence-based methods do not appear to be fully implemented in everyday practice.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]
Emneord