Brugen af sammenligningslejemål ved vurderingen af markedslejen

The use of comparison properties in the evaluation of the market rent

Havnegjerde, Ann-Kristin Eikrem

4. semester

Jura, Kandidat

2016

2016-08-11

49

Afhandlingen undersøger, hvordan markedslejen for erhvervslejemål fastsættes efter erhvervslejeloven, og særligt hvordan sammenligningslejemål anvendes som bevis for markedslejen. Udgangspunktet i dansk ret er, at lejen aftales mellem parterne (§ 9), men hvis der ikke er aftalt leje – eller hvis en af parterne kan påvise, at den gældende leje er væsentligt højere eller lavere end markedslejen – kan lejen fastsættes eller reguleres til markedslejen (§ 9, stk. 2, og § 13). Markedsleje forstås som den leje, en kyndig lejer og udlejer ville aftale på varslingstidspunktet under hensyn til bl.a. vilkår, beliggenhed, anvendelse, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Afhandlingen afklarer især, hvornår lejemål kan anses for sammenlignelige med det omtvistede lejemål, med fokus på betydningen af beliggenhed (fx samme etage, gade, by eller center) og anvendelse (fx samme branche eller aftalt specifik anvendelse). Analysen bygger på erhvervslejelovens bestemmelser, forarbejder og retspraksis før og efter lovens indførelse, herunder skiftet fra begrebet “det lejedes værdi” til “markedsleje”, som bl.a. indebærer, at der ikke længere kræves vægt på lejen for en repræsentativ del af lejemål i området. Uddybende konklusioner om de konkrete sammenligningskrav fremgår af senere kapitler, som ikke er inkluderet i dette uddrag.

This thesis examines how market rent for commercial leases is determined under the Danish Commercial Lease Act and, in particular, how comparison leases are used to evidence market rent. As a starting point, rent is agreed by the parties (§ 9), but if no rent is agreed—or if a party shows that the current rent is significantly above or below market—rent may be set or adjusted to the market level (§ 9(2) and § 13). Market rent is defined as the rent a knowledgeable landlord and tenant would agree at the time of notice, taking into account terms, location, use, size, quality, equipment, and maintenance condition. The thesis focuses on when leases are comparable to the disputed premises, with emphasis on the role of location (e.g., same floor, street, city, or shopping center) and use (e.g., same industry or contractually specified use). The analysis is grounded in statutory provisions, legislative history, and case law before and after the Act’s enactment, including the shift from the former concept of “the value of the leased premises” to “market rent,” which, among other things, removed the requirement to emphasize rents for a representative set of premises in the area. Detailed conclusions on specific comparability criteria appear in later chapters not included in this excerpt.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter