Bosse eller Busse? Et komparativt oversættelsesstudie af Mio, min Mio (1954) på dansk
Oversat titel
Bosse or Busse? A comparative translation study of Mio, min Mio (1954) in Danish
Forfattere
Shaw, Emilie Nøhr ; Nielsen, Astrid Kjærgaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2023
Afleveret
2023-06-02
Antal sider
127
Resumé
Mange forskere i oversættelsesstudier peger på, at den perfekte oversættelse er en utopi. Alligevel er oversættelser vores eneste reelle adgang til litteratur på sprog, vi ikke selv behersker. Dette speciale undersøger det grundlæggende dilemma: Hvordan gør man en oversættelse ækvivalent med kildeteksten? Vi belyser spørgsmålet gennem to danske oversættelser af Astrid Lindgrens Mio, min Mio (1954), fra hhv. 1955 og 2012, for at forstå, hvorfor klassikere løbende nyoversættes. Vores forskningsspørgsmål er: Hvilke oversættelsesstrategier anvendes i de to danske oversættelser fra 1955 og 2012 af Mio, min Mio, og på hvilke måder er oversættelserne ækvivalente med kildeteksten? Formålet er at synliggøre de kompromiser, oversættere træffer, og hvad fokus har været i hver oversættelse. Metodisk placerer vi os i deskriptive oversættelsesstudier (DTS), som beskriver, hvad oversættelser faktisk gør, frem for at foreskrive, hvad de bør gøre. Som teoretisk grundlag bruger vi leksikalsk og etymologisk viden, teori om oversættelsesstrategier, ækvivalensbegrebet samt centrale faglige dikotomier. Analysen begynder med ordvalg, hvor vi fokuserer på adjektiver, fordi de ofte afviger mellem de to oversættelser. I 1955-oversættelsen fremstår adjektiverne formelt ækvivalente med den svenske kildetekst (de lægger sig tæt op ad dens stavning og oprindelse). I 2012-oversættelsen afviger adjektiverne oftere, bl.a. pga. betydningsudvikling over tid, polysæmi i svenske ord og forskelle i ordenes pragmatik. Denne fordeling af ækvivalens står i kontrast til vores videre strategianalyse. Med afsæt i Anne Schjoldagers skelnen mellem mikrostrategier og makrostrategier identificerer vi konkrete valg (mikrostrategier) og udleder deraf den overordnede tilgang (makrostrategi). Vi ser brug af mikrostrategierne: direkte overførsel, direkte oversættelse, eksplicitering (gøre det implicitte eksplicit), parafrase, kondensation (forkorte), tilpasning, tilføjelse og udeladelse. Fordelingen peger på en målorienteret makrostrategi i 1955-oversættelsen, mens 2012-oversættelsen er kildeorienteret. Med Eugene Nidas skelnen mellem formel og dynamisk ækvivalens vurderer vi, at 1955-oversættelsen stræber efter dynamisk ækvivalens (en naturlig virkning for danske læsere), mens 2012-oversættelsen søger formel ækvivalens (tættere på kildetekstens ordlyd og form). Diskussionen sætter disse fund i relation til oversættelse af børnelitteratur og oversættelsespraksis generelt og afvejer, hvad der kan være hensigtsmæssigt. Konklusionen er, at 1955-oversættelsen er målorienteret og dynamisk ækvivalent, mens 2012-oversættelsen er kildeorienteret og formelt ækvivalent. Dermed peger studiet på, at nyoversættelser ikke handler om at nå en “perfekt” tekst, men om at raffinere valg i lyset af sprogbrug og fortolkning.
Many scholars in translation studies argue that a perfect translation is a utopian ideal. Yet translation remains our only real way to access literature in languages we do not speak. This thesis examines the core dilemma: how can a translation be made equivalent to its source text? We explore this through two Danish translations of Astrid Lindgren’s Mio, min Mio (1954), published in 1955 and 2012, to understand why literary classics are repeatedly retranslated. Our research question is: Which translation strategies are used in the 1955 and 2012 Danish translations of Mio, min Mio, and in what ways are the translations equivalent to the Swedish source text? The aim is to highlight the compromises translators make and the focus of each translation. Methodologically, we work within Descriptive Translation Studies (DTS), which maps what translations actually do rather than prescribing what they should do. Our theoretical tools include lexical and etymological analysis, translation strategy theory, the concept of equivalence, and key dichotomies in the field. We begin by examining word choice, focusing on adjectives because they often differ between the two translations. In the 1955 version, adjectives appear formally equivalent to the source (closely mirroring its spelling and origins). In the 2012 version, adjectives differ more often due to shifts in meaning over time, polysemy in Swedish, and pragmatic differences. This pattern contrasts with our subsequent strategy analysis. Using Anne Schjoldager’s distinction between microstrategies and macrostrategies, we identify specific choices (microstrategies) and infer the overall approach (macrostrategy). We observe direct transfer, direct translation, explicitation (making implicit information explicit), paraphrase, condensation (shortening), adaptation, addition, and deletion. Their distribution indicates a target-oriented macrostrategy in the 1955 translation and a source-oriented macrostrategy in the 2012 translation. Applying Eugene Nida’s concepts of formal and dynamic equivalence, we find the 1955 translation aims for dynamic equivalence (a natural effect for Danish readers), while the 2012 translation aims for formal equivalence (closer to the source’s wording and form). The discussion relates these findings to the translation of children’s literature and translation practice more broadly, weighing what may be most appropriate. We conclude that the 1955 translation is target-oriented and dynamically equivalent, while the 2012 translation is source-oriented and formally equivalent. This suggests that retranslation is less about achieving a “perfect” version than about refining choices as language use and interpretation evolve.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord