Børns perspektiv i børnesamtalen - Et kvalitativt studie af dilemmaerne ved at inkludere barnets perspektiv til børnesamtalen

Children's perspective in the Children's Conversation: A qualitative study on the dilemmas of including the child's perspective in the Children's Conversation

Lippert, Ida Amaia Anguiano

4. semester

Psykologi, Kandidat

2022

2022-05-25

75

Dette speciale undersøger, hvilke dilemmaer socialrådgivere oplever, når barnets perspektiv skal inddrages i børnesamtalen i det kommunale børne-familieområde. Baggrunden er, at lovkravet om børnesamtale ikke er blevet opfyldt i ca. 39–45 % af sagerne de seneste år, hvilket rejser spørgsmål om, hvorfor så mange børn ikke bliver hørt. Med et kvalitativt design gennemførtes to kvalitative interviews med erfarne socialrådgivere, som blev analyseret med en socialkonstruktivistisk, diskursanalytisk tilgang inspireret af Wetherell og Potter. Analysen identificerede fem fortolkende repertoirer og fem centrale dilemmaer: den manglende relation mellem socialrådgiver og barn, inddragelsen af de yngste børn, magtforholdet i samtalen, afvejningen mellem at inddrage og beskytte barnet samt de overordnede rammer for børnesamtalen. I diskussionen udfordres nogle selvfølgeligheder i praksis, herunder at samtalen ofte gennemføres uden omsorgsperson, at børn vil åbne sig for en fremmed, og at betegnelsen “børnesamtalen” passer til alle aldersgrupper. Specialet peger på mulige tilpasninger, der kan gøre praksis mere børnevenlig, såsom altid at inddrage en omsorgsperson, skabe relation og mindske magtubalancen ved flere møder før den egentlige samtale, samt at gentænke navnet på praksissen. Konklusionen er, at de oplevede dilemmaer er mange og betydningsfulde, og at systematisk refleksion og justering af rammer og metoder kan medvirke til, at flere børns perspektiver faktisk bliver hørt.

This thesis explores the dilemmas social workers encounter when bringing the child’s perspective into the municipal “Children’s Conversation.” The study is motivated by statistics indicating that the legal requirement to conduct such conversations has not been met in about 39–45% of cases in recent years, prompting concern about why so many children are not heard. Using a qualitative design, two qualitative interviews with experienced social workers were analyzed through a social constructionist discourse-analytic approach inspired by Wetherell and Potter. The analysis identified five interpretative repertoires and five key dilemmas: the absence of a prior relationship between social worker and child, how to include very young children, power asymmetries in the conversation, balancing inclusion with protection of the child, and the overall setting of the conversation. The discussion challenges taken-for-granted assumptions—such as conducting the conversation without a caregiver, expecting children to open up to a stranger, and the suitability of the practice’s name—and proposes adjustments to make the practice more child-friendly, including involving a caregiver, meeting the child several times to build rapport and reduce power imbalances, and rethinking the name. The thesis concludes that these dilemmas are numerous and consequential, and that reflective practice and revised arrangements can help ensure children’s perspectives are more consistently included.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Børns perspektiv ; Børnesamtalen ; Børns rettigheder ; Diskursanalyse ; Socialkonstruktivisme ; Childrens Perspective

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter