Børnefamiliers work-life balance i et corona perspektiv
Oversat titel
Families work-life balance in a covid-perspective
Forfattere
Ørris, Frederik ; Jensen, Julie George
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2021
Afleveret
2021-05-28
Antal sider
82
Resumé
Dette speciale undersøger, hvordan børnefamilier oplevede og håndterede balancen mellem familie- og arbejdsliv under COVID-19-nedlukninger og hjemmearbejde, samt hvilke erfaringer der kan få betydning fremover. Med udgangspunkt i Arlie R. Hochschilds begreb om ‘the time-bind’ og Erving Goffmans rolle- og selvidentitetsteori anvendes en adaptiv, kvalitativ tilgang med semistrukturerede interviews indsamlet digitalt. Analysen viser, at nedlukningen markant forskød grænserne mellem arbejde og privatliv, så hverdagen blev mere flydende. Mange informanter satte pris på mere tid med familien og var generelt positive over for hjemmearbejde, men oplevede samtidig vanskeligheder med at afgrænse arbejdstid fra familietid. Arbejdspladsers fleksibilitet og anerkendelse var centrale for en positiv oplevelse: Mulighed for indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen gjorde det lettere at strukturere hverdagen. Hjemmearbejde indebar også, at forældre måtte påtage sig flere roller, fordi opgaver fra børnenes institutioner blev overført til hjemmet. Nedlukningen reducerede social kontakt, hvilket blev oplevet både som afsavn og som en mulighed for fordybelse og mere nærvær i familien. For at få hverdagen til at fungere anvendte familierne coping-strategier som øget og detaljeret planlægning samt at underholde børnene, fx mere skærmtid eller ekstra opmærksomhed, for at skabe arbejdsrum. Manglende anerkendelse fra arbejdspladsen var forbundet med sværere strukturering og oplevelsen af ikke at leve op til forventninger, mens fleksibilitet og ansvar styrkede trivsel og oplevet balance.
This thesis examines how families with children experienced and managed the balance between family and work during COVID-19 lockdowns and working from home, and what these experiences may imply going forward. Drawing on Arlie R. Hochschild’s ‘time-bind’ and Erving Goffman’s role and self theories, the study uses an adaptive qualitative design with digitally conducted semi-structured interviews. The analysis shows that lockdowns substantially blurred the boundaries between work and private life. Many participants appreciated spending more time with their families and were generally positive about working from home, yet they also struggled to distinguish working time from family time. Organizational flexibility and recognition emerged as crucial: having influence over when to work made it easier to structure everyday life. Working from home also meant parents assumed more roles, as tasks previously handled by childcare and schools shifted into the household. Reduced social interaction was experienced ambivalently—both as a loss and as an opportunity for more personal time and closer family attention. To keep daily life functioning, families used coping strategies such as increased and more detailed planning and keeping children occupied—through more screen time or direct attention—to make room for work. Lack of employer recognition was associated with difficulties organizing the day and feeling unable to meet expectations, whereas flexibility and responsibility supported well-being and a better perceived balance.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]