Børn som borgere - En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandleres inddragelsespraksis på anbringelsesområdet
Oversat titel
Children as citizens - A qualitative study of social workers' child involvement practices in cases regarding foster care
Forfatter
Kiis, Reiner
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2023
Afleveret
2023-09-15
Antal sider
76
Resumé
I de senere år er barnets inddragelse blevet central i arbejdet med udsatte børn i Danmark. I tråd med FN's Børnekonvention forpligter lovgivningen sagsbehandlere til at inddrage barnets perspektiv. Samtidig betoner politikere barnet som individ med egen stemme. Forskning peger på, at de fleste udsatte børn føler sig inddraget (velinformerede og med passende indflydelse), men de yngste og mest sårbare føler sig oftere mindre inddraget. Der findes ingen fælles definition af barnets inddragelse, hvilket gør det uklart, hvad mere inddragelse konkret betyder. Den offentlige debat er overvejende positiv; dette studie undersøger mulige blindfelter og utilsigtede konsekvenser. Studiet bygger på interviews med fire praktiserende sagsbehandlere i enheder, hvor anbringelse er i spil eller allerede iværksat. Interviewene er analyseret induktivt med en fortolkende tilgang inspireret af filosofisk hermeneutik. Både generelle refleksioner og konkrete eksempler blev tematisk kodet, og analysen samler sig om temaer, der understøttes af begge datatyper. Resultaterne viser, at praksis omkring inddragelse af stærkt udsatte børn er tydeligt relationel. Sagsbehandlerne arbejder på at skabe tryghed og tillid ved blandt andet at mødes et sikkert sted, mødes ofte og vise, at barnets udsagn fører til handling. En fortrolig relation gør det lettere at dokumentere barnets perspektiv, men er svær at vedligeholde over tid og kan skabe forventninger, der rækker ud over sagsbehandlerens rolle og senere skuffelser. Klare grænser og tydelig forventningsafstemning er vigtige for at beskytte barnet og relationen. Flere fremhæver, at direkte telefonisk adgang for barnet kan være nødvendig - måske som nødløsning, når store sagstal begrænser mulighed for hyppige møder. Hvis det er tilfældet, kan børn med svagere stemmer eller mindre selvtillid blive marginaliseret. Relationen mellem myndigheder og forældre påvirker også inddragelsen. Modsætningsfyldte forældre kan forberede børn på at fremføre deres krav eller begrænse, hvad der siges om følsomme emner. Omvendt peger data på, at sagsbehandlere til tider forsøger at overbevise børn om at tilslutte sig de professionelles synspunkt og bruger dette over for forældre. I konfliktfyldte sager risikerer barnet at blive reduceret til budbringer mellem voksne. Angsten for formelle klager spiller ligeledes ind. Informanterne beskriver undgåelsesstrategier, fx at validere perspektiver, der vurderes irrelevante, og i ét tilfælde tilsyneladende at bruge løfte om en samtale med barnet som byttemiddel for at få en forælder til at trække en uønsket tilbagetrækning af samtykke. Forventningen om klager betyder ekstra forberedelse og dermed merarbejde. Dette kan tolkes som tegn på et bekymrende lavt grundniveau i sagsbehandlingen, muligvis knyttet til manglende ressourcer. Studiet peger på, at inddragelse både kræver stærke, gennemsigtige relationer og organisatoriske rammer, der ikke uforvarende udelukker nogle børn eller gør dem til redskaber i voksnes konflikter.
In recent decades, involving children in decisions about their lives has become central in Denmark's work with at-risk children. In line with the UN Convention on the Rights of the Child, national law requires caseworkers to consider the child's perspective. Current policy further frames the child as an individual with a voice. Research suggests most at-risk children feel included (well informed and with appropriate influence), while the youngest and most vulnerable often feel less involved. There is no shared definition of child involvement, making it unclear what more involvement should look like. Public debate is largely positive; this study explores possible blind spots and unintended effects. Methods: The study draws on interviews with four practicing caseworkers in units where foster care is being considered or has been implemented. The interviews were analyzed inductively with an interpretive approach inspired by philosophical hermeneutics. Both general reflections and concrete examples were thematically coded, and the analysis centers on themes supported by both types of data. Findings: Practice around involving severely at-risk children is distinctly relationship-based. Caseworkers work to build safety and trust by meeting in safe locations, meeting often, and showing that what the child says leads to action. A confidential relationship makes it easier to document the child's perspective, but it is hard to sustain over time and can create expectations beyond the caseworker's role, leading to later disappointment. Clear boundaries and shared expectations help protect the child and the relationship. Several informants emphasized giving children direct telephone access to the caseworker - possibly as a stopgap when heavy caseloads limit frequent face-to-face meetings. If so, children with quieter voices or less confidence may be sidelined. Relations between authorities and parents also shape involvement. Oppositional parents may coach children to voice parental demands or limit what is said about sensitive topics. Conversely, the data indicate that caseworkers sometimes try to persuade children to adopt the professionals' view and then present this to parents. In conflictual cases, the child risks becoming a messenger between adults. Fear of formal appeals also plays a role. Informants described avoidance tactics, such as validating perspectives judged irrelevant and, in one instance, apparently using the promise of a conversation with the child as a bargaining chip to persuade a parent to withdraw an unwanted withdrawal of consent. Anticipating appeals adds preparation and workload. This may be read as a sign of a worryingly low baseline for casework, possibly linked to limited resources. Overall, the study suggests that meaningful child involvement depends on careful, transparent relationships and organizational conditions that do not unintentionally exclude some children or instrumentalize them in adult disputes.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord