Børn og unge i mistrivsel - Modul 13 Bachelor
Oversat titel
Children and young people in distress - Modul 13 Bachelor
Forfattere
Lund, Andreas Mandrup ; Jensen, Jane Marta ; Thomsen, Kenneth Renoy ; Andersen, Daniel Veggerby
Semester
7. semester
Udgivelsesår
2025
Resumé
Dette bachelorprojekt undersøger, hvordan forskellige forståelser, definitioner og organisatoriske rammer omkring børns trivsel påvirker skolesocialrådgiverens muligheder for tidlig opsporing og forebyggende indsatser i folkeskolen. Med udgangspunkt i den markante stigning i rapporteret mistrivsel blandt børn og unge – særligt blandt ældre skolepiger – analyseres spændingsfeltet mellem politiske ambitioner om tidlig indsats og den komplekse praksis i skolen. Projektet bygger på kvalitative interviews med en skolesocialrådgiver, en skolepsykolog, en lærer og en trivselsvejleder, kombineret med teoretiske perspektiver på mistrivsel, sociale problemer og professionsetik samt kommunale strategier og lovgivning i Aalborg Kommune. Analysen viser, at mistrivsel forstås forskelligt på tværs af professioner, hvor lærere typisk orienterer sig mod synlige adfærds- og faglige ændringer, mens kommunale og sundhedsbaserede definitioner betoner bredere psykologiske og sociale indikatorer. Denne uensartethed betyder, at børn med mere stille, internaliserede tegn på mistrivsel ofte overses. Samtidig beskrives skolesocialrådgiverens organisatoriske krydspres, hvor begrænsede ressourcer, uklare rollefordelinger, tidspres og afhængighed af lærernes observationer og skolens informationsstrukturer skubber arbejdet i retning af reaktive frem for forebyggende indsatser. Projektet inddrager også betydningen af fællesskaber, nære relationer, familiens rolle og den digitale arena, hvor sociale medier og online fællesskaber kan forstærke mistrivsel, hvis de ikke håndteres helhedsorienteret. På baggrund af dette konkluderes, at tidlig opsporing af mistrivsel ikke alene handler om faglig kompetence, men forudsætter fælles begreber, stabile organisatoriske rammer og tilstrækkelige ressourcer; uden disse risikerer den forebyggende indsats at blive fragmenteret, forsinket og uensartet, hvilket kan efterlade mange børn uden rettidig støtte.
This bachelor project examines how differing definitions, understandings and organisational frameworks surrounding children’s wellbeing affect school social workers’ opportunities for early detection and preventive interventions in Danish public schools. Against the backdrop of a marked increase in reported distress among children and young people – particularly older schoolgirls – the project explores the tension between political ambitions for early intervention and the complex realities of everyday school practice. The study is based on qualitative interviews with a school social worker, a school psychologist, a teacher and a wellbeing counsellor, combined with theoretical perspectives on distress, social problems and professional ethics, as well as municipal strategies and legislation in Aalborg Municipality. The analysis shows that poor wellbeing is understood in different ways across professions: teachers tend to focus on observable behavioural or academic changes, while municipal and health sector definitions emphasise broader psychological and social indicators. As a result, children who show more quiet, internalised signs of distress are at risk of being overlooked. At the same time, the school social worker is situated in an organisational cross-pressure, where limited resources, unclear role boundaries, time constraints and reliance on teachers’ observations and school information structures push practice towards reactive rather than preventive efforts. The project also addresses the importance of community belonging, close relationships, the family’s role and the digital arena, where social media and online environments can reinforce poor wellbeing if they are not addressed in a holistic way. On this basis, the project concludes that early detection of distress is not only a matter of professional competence, but depends on shared definitions, stable organisational frameworks and sufficient resources; without these conditions, preventive work risks becoming fragmented, delayed and inconsistent, leaving many children without timely support.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]
Emneord