Børn er også pårørende

Children are relatives too

Biltoft, Ditte Sandberg ; Jæger, Maria von Sehested

4. semester

Folkesundhedsvidenskab, Kandidat

2024

2024-05-31

118

Dette speciale undersøger, hvilke forhold der påvirker, om forældre med psykisk sygdom og/eller deres med-forælder vælger at lade deres barn deltage i SIND Rådgivnings børnegrupper (støttende forløb for børn). Metode: Specialet er forankret i filosofisk hermeneutik. MRC‑framework (en model til at planlægge udvikling af komplekse indsatser) er brugt som planlægningsramme for videreudvikling. Først blev der gennemført en systematisk litteratursøgning om effekten af støttende indsatser for børn af forældre med psykisk sygdom. På den baggrund blev der udført semistrukturerede kvalitative interviews: fem med forældre/med‑forældre med psykisk sygdom om deres erfaringer med børnegrupperne, samt to med socialrådgivere i Aarhus Kommune for at belyse årsager til, at nogle familier ikke deltager. Interviewene er analyseret med Braun og Clarkes refleksive tematiske analyse. Resultater fra litteraturen (syv studier) peger på fem temaer: 1) Stigmatisering er en barriere for deltagelse. 2) Indsatser bør være opsøgende og samarbejde på tværs af tjenester. 3) Forældres psykiske sygdom kan i sig selv hindre deltagelse. 4) Forældre har svært ved at bede om og få den rette hjælp. 5) Forældre kan frygte konsekvenserne af at indgå i en indsats. Resultater fra de syv interviews peger også på fem temaer: 1) Forældre er bekymrede for deres børn og søger mest mulig hjælp. 2) Familierne har ofte flere samtidige udfordringer ud over den psykiske sygdom. 3) Manglende koordinering mellem sektorer gør adgangen til hjælp tilfældig. 4) Forældre er overvejende trygge ved børnegrupper, men nogle børn kan være tilbageholdende. 5) Forældre med børn i grupperne taler åbent om deltagelsen, men oplever fortsat tavshed om psykisk sygdom i omgivelserne. Konklusion: SIND Rådgivning bør være mere synlig og opsøgende for at opbygge tillid hos forældre, børn og fagfolk. Det bør undersøges, hvilke barrierer og muligheder der findes for tættere samarbejde mellem SIND Rådgivning, Aarhus Kommune og Psykiatrien i Region Midt om børnegrupperne. Det anbefales at placere et klart ansvar for systematisk information om relevante indsatser. Derudover bør det overvejes, om sundhedsloven kan ændres, så fagfolk forpligtes til at informere om muligheder og vurdere børns behov. Endelig peger specialet på behov for mere viden om forældre med psykisk sygdom, hvis børn ikke deltager i børnegrupperne.

This thesis examines what influences whether parents with mental illness and/or their co-parent choose to let their child join SIND Counselling’s children’s groups (supportive group programs for children). Methods: The study is grounded in philosophical hermeneutics. The MRC framework (a model for planning the development of complex interventions) was used as a planning guide for further development. A systematic literature review was conducted to assess evidence on supportive interventions for children of parents with mental illness. Based on this, semi-structured qualitative interviews were conducted: five with parents/co-parents with mental illness about their experiences with the groups, and two with social workers in Aarhus Municipality to understand why some families do not participate. Interviews were analyzed using Braun and Clarke’s reflexive thematic analysis. Findings from the literature (seven studies) highlighted five themes: 1) Stigma is a barrier to participation. 2) Interventions should be outreach-oriented and collaborate across services. 3) Parents’ mental illness can itself hinder participation. 4) Parents struggle to ask for and obtain appropriate help. 5) Parents may fear the consequences of intervention. Findings from the seven interviews also highlighted five themes: 1) Parents worry about their children and seek as much help as possible. 2) Families often face multiple challenges beyond the mental illness. 3) Poor coordination between sectors makes access to help inconsistent. 4) Parents are generally comfortable with the groups, but some children may be hesitant. 5) Parents whose children attend speak openly about participation, yet they experience little open talk about mental illness in their surroundings. Conclusion: SIND Counselling should be more visible and proactive to build trust among parents, children, and professionals. Barriers and facilitators for closer collaboration between SIND Counselling, Aarhus Municipality, and the Psychiatric Services in the Central Denmark Region should be explored. Clear responsibility for systematically informing families about available interventions is recommended. It should also be considered whether health legislation could be amended so professionals are obliged to inform about options and assess children’s needs. Further research is needed on parents with mental illness whose children do not attend the groups.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter