Bopælskriteriet i henhold til forældreansvarslovens § 17

Residence criterion in Law on parental responsibility § 17

Svendsen, Carina Müller

4. semester

Jura, Kandidat

2016

2016-05-12

71

Afhandlingen undersøger, hvilke kriterier domstolene bruger, når de skal afgøre, hvor et barn skal have bopæl efter Forældreansvarsloven (FOL) § 17. Da § 17 ikke oplister konkrete kriterier, inddrages forarbejderne som fortolkningsbidrag. For at besvare problemstillingen er 17 af 19 domme fra 2014–2015 truffet efter FOL § 17 udvalgt. Dommene er inddelt i syv faktuelle grupper efter det hovedhensyn, retten lagde vægt på. I hver gruppe er én (i én gruppe to) repræsentativ(e) dom(me) analyseret i dybden, og fra de øvrige domme er de vigtigste begrundelser inddraget, hvor det er relevant, for at understøtte rettens ræsonnement. Analysen viser, at FOL § 4 – den brede standard om barnets bedste, der bygger på FN’s Børnekonvention art. 3 – indgår som et objektivt udgangspunkt i alle afgørelser. Ligesom art. 3 fungerer § 4 som en generel retningsnorm på området. Derfor kan der ikke udledes ét fast kriterium, der afgør bopælssager efter § 17; afgørelserne beror på en konkret, individuel vurdering af barnets bedste i den enkelte sag. Dog peger gennemgangen af de 17 domme på vejledende mønstre inden for hver af de syv sagstyper.

This thesis examines which criteria courts use when deciding a child’s place of residence under the Danish Parental Responsibility Act (FOL) § 17. Because § 17 does not list specific criteria, the preparatory works are used as interpretive guidance. To address the research question, 17 of 19 judgments from 2014–2015 decided under § 17 were selected. The judgments were grouped into seven factual categories based on the main consideration emphasized by the court. In each category, one (in one category two) representative case(s) were analyzed in depth, and key reasons from the remaining judgments were included, when relevant, to support the court’s reasoning. The analysis shows that FOL § 4—the broad “best interests of the child” standard, grounded in Article 3 of the UN Convention on the Rights of the Child—serves as an objective starting point in all decisions. Like Article 3, § 4 operates as a general guiding norm in this field. Accordingly, no single fixed criterion determines residence cases under § 17; outcomes rest on a concrete, individual assessment of the child’s best interests in each case. However, across the seven categories, the 17 judgments reveal indicative patterns specific to each type of case.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

Forældreansvarsloven ; FOL § 17 ; Bopælskriteriet

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter