Bølgen fra vest: De Vestjyske Andelsmejerier
Oversat titel
The wave from west: The West Jutland co-operative dairies
Forfatter
Nielsen, Mette Kromand
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Afleveret
2020-06-02
Resumé
Specialet undersøger den omstilling, der fandt sted i dansk landbrug i slutningen af 1800-tallet fra planteproduktion til husdyrproduktion, og hvordan denne udvikling ændrede forudsætningerne for mejeribrug. Med udgangspunkt i Hjedding i Vestjylland, hvor Danmarks første andelsmejeri blev grundlagt i 1882, søger specialet at besvare, hvorfor det netop skete her, og hvad Hjedding Andelsmejeri gjorde anderledes end samtidige andelsmejerier. Undersøgelsen bygger på historiske metoder med systematisk udvælgelse og indsamling af kilder, herunder erindringer, avisartikler og mejerikontrakter, og anlægger en mikrohistorisk, sociohistorisk tilgang suppleret af et bredere makroperspektiv. I den overordnede ramme indgår de lange linjer i 1800-tallets landbrugshistorie, såsom landboreformerne, efterfølgende kriser, eksportens forskydninger og landbobevægelsens organisering. Specialet konkluderer, at etableringen i Hjedding skyldtes et samspil af faktorer: økonomisk overskud i lokalområdet, der muliggjorde kapitalrejsning og risikovillighed; handlekraftige nøglepersoner med den nødvendige viden om mejeridrift; udnyttelse af mange års faglige og teknologiske fremskridt i dansk mejeribrug; samt et stærkt lokalsamfund. Tilsammen gjorde disse forhold den lille vestjyske landsby i stand til at realisere et initiativ, der blev et historisk vendepunkt for dansk landbrug.
This thesis examines the late 19th-century transition in Danish agriculture from crop to animal production and how it reshaped the conditions for dairy farming. Focusing on Hjedding in West Jutland, where Denmark’s first co‑operative dairy was established in 1882, the study asks why it emerged there and what set Hjedding Co‑operative Dairy apart from other contemporary dairies. The research applies historical methods with systematic source selection and collection—memoirs, newspaper articles, and dairy contracts—and adopts a microhistorical, sociohistorical approach complemented by a broader macro perspective. The case is situated within the wider trajectory of 19th‑century agricultural change, including land reforms, subsequent crises, shifting export patterns, and rural organization. The thesis concludes that a combination of factors enabled Hjedding’s pioneering role: local economic surplus that allowed capital formation and risk‑taking; decisive individuals with the expertise to run a dairy; the ability to capitalize on years of technological and professional advances in Danish dairying; and a cohesive local community. Together, these conditions allowed a small West Jutland village to realize an initiative that became a historical turning point for Danish agriculture.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]