Bleep & Hiss: Et studie af de transfonografiske praksisser i kontemporær chiptune- og glitch-musik
Oversat titel
Bleep & Hiss: A study of the transphonographic practices in contemporary chiptune and glitch
Forfatter
Vardinghus, Anders Engel
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Antal sider
39
Resumé
Specialet undersøger transfonografiske praksisser i kontemporær chiptune- og glitch-musik for at belyse deres ligheder og forskelle. Teoretisk tager det afsæt i transtekstualitet (Gérard Genette) og transfonografi (Serge Lacasse). Empirien består af fire indspillede værker, to fra hver genre, som analyseres med fokus på form/struktur og relationer til andre tekster og diskurser. Resultaterne sammenholdes på tværs af seks transfonografiske kategorier og diskuteres i forhold til genretilhørsforhold og præsentation. Analysen peger på, at alle kunstnere engagerer sig i hyperfonografiske praksisser som musikalsk bricolage, mens tydelig musikalsk pastiche især kendetegner chiptune-værkerne. Chiptune-kompositionerne rammesættes eksplicit som chiptune i deres parafonografiske tekster, mens glitch-værkerne forholder sig mere indirekte til deres genre. Alle fire værker er klangligt forbundne med de arkifonografiske kategorier chiptune og glitch, men ikke alle anvender de traditionelle, eksperimentelle produktionsmetoder. Begge genrer udviser markant digital klang og fungerer som diskurser om moderne musikteknologi; nogle af disse konnotationer synes dog at gå tabt, når musikken løsriver sig fra sine traditionelle produktionsmåder og alene opleves som indspilninger uden kontekstuelle ledetråde. Overordnet synes de klanglige kvaliteter forbundet med de traditionelle produktionspraksisser at være definerende for begge genrer, også når de frembringes med andre midler.
This thesis examines the transphonographic practices found in contemporary chiptune and glitch to highlight their similarities and differences. It draws on transtextuality (Gérard Genette) and transphonography (Serge Lacasse). The empirical material comprises four recorded works, two from each genre, analyzed with attention to form/structure and their relations to other texts and discourses. Findings are compared across six transphonographic categories and discussed in terms of genre affiliation and presentation. The analysis indicates that all artists engage in hyperphonographic practices such as musical bricolage, while clear musical pastiche is most evident in the chiptune works. The chiptune compositions are explicitly framed as chiptune in their paraphonographic texts, whereas the glitch works refer to their genre more indirectly. All four recordings sonically align with the archiphonographic categories chiptune and glitch, though not all employ the experimental production methods traditionally associated with them. Both genres exhibit distinctly digital timbres and act as discourses on modern music technology; however, some of these connotations appear diminished when the music is detached from traditional production methods and encountered solely as recordings without contextual cues. Overall, the sonic qualities linked to traditional production practices seem to define both genres, even when achieved by other means.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord
Musik ; Transtekstualitet ; Chiptune ; Glitch
