Blackboard & Kraken: Data, tillid og ledelse i skolens brudte landskaber
Oversat titel
The Blackboard Kraken: Data, trust and leadership in a Broken School Landscape
Forfatter
Primholdt, Tina Kehlet
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-05-20
Resumé
Dette masterprojekt undersøger, hvordan en skoleorganisation præget af lav tillid, uro og mange brudte løfter kan ændre sine datapraksisser fra kolde, kontrolorienterede selektionsmekanismer til varme, relationelle ankre, der skaber mening. Med udgangspunkt i min dobbelte rolle som leder og forsker på Kroggårdsskolen viser jeg, hvordan situerede data (indsamlet tæt på praksis og kontekst) og en ledelsespraksis præget af ikke-viden, altså nysgerrighed, spørgsmål og villighed til at være i usikkerhed, kan genopbygge organisatorisk integritet, hvor tillid ikke kan tages for givet. Projektet er rammesat af metaforen Blackboard & Kraken: Blackboard står for menneskers forsøg på at skabe orden og læring; Kraken peger på det uforudsigelige og de stærke understrømme i organisationen. Da jeg tiltrådte, mødte jeg medarbejdere, der spurgte Har du vores ryg?, et tegn på udtømt tillid efter skiftende retninger og fragmenteret kommunikation. Metodisk kombinerer jeg at home ethnography (feltarbejde i egen organisation) med Design Based Research (DBR), hvor man udvikler og afprøver interventioner i praksis. Det gjorde det muligt både at være til stede i mikrosituationer, hvor tillid forhandles, og samtidig designe formative greb. Mine interventioner omfattede sårbarhedsorienterede MUS, dvs. MedarbejderUdviklingsSamtaler, spekulative designworkshops og udviklingen af en dynamisk datacirkel, en enkel, tilbagevendende måde at indsamle, dele og drøfte data på. Alle greb blev brugt som iterative loops til at forstyrre, udfordre og udvikle skolens aktivitetssystem. Teoretisk trækker projektet på Luhmanns selektion, Weicks sensemaking, Alvessons relationelle legitimitet og Darsøs ledelse gennem ikke-viden. Analysen viser, at data i lavtillidskontekster ofte virker som et koldt filter, der reducerer komplekse menneskeliv til håndterbare, men fremmedgørende indikatorer. Når data derimod gøres konkrete gennem samarbejdende og udforskende processer, kan de blive til et relationelt tredje, et fælles rum, hvor systemets selektioner møder menneskers varme fortællinger. Et centralt fund er, at støj fungerer som en flerdimensionel organisatorisk markør: For medarbejdere signalerer den manglende struktur, og for elever truer den den sociale tryghed. Projektet peger også på et frisættelsesparadoks: Mens den politiske og professionelle diskurs hylder frihed og innovation, efterspørger eleverne tydeligt voksenstyring, klare rammer og forudsigelighed som social teknologi til at skabe tryghed. Uden et stærkt relationelt stillads kan frisættelse øge kompleksiteten og forstærke utrygheden for de mest sårbare. Konklusionen er, at i brudte landskaber kan data ikke reparere relationer, men relationer kan reparere data. Ledelse kræver modet til at tegne på tavlen i mørket og samtidig anerkende den uforudsigelige Kraken i dybet. Når ord og handling forbindes konsekvent i en praksis af faciliterende integritet, kan lederen være et relationelt anker. Så kan tillid beskyttes og genantændes, og data blive en invitation til fælles håb, retning og organisatorisk læring.
This master project examines how a school organization marked by low trust, turbulence, and a history of broken promises can shift its data practices from cold, control-oriented selection mechanisms to warm, relational anchors that create shared meaning. Drawing on my dual role as leader and researcher at Kroggårdsskolen, I show how situated data (collected close to practice and context) and a not-knowing leadership stance—leading with curiosity, questions, and comfort with uncertainty—can rebuild organizational integrity when trust can no longer be assumed. The project is framed by the metaphor Blackboard & Kraken: Blackboard represents efforts to create order and learning; Kraken points to the unpredictable depths and strong undercurrents in the organization. When I started, staff asked Do you have our back?, a sign of depleted trust after shifting directions and fragmented communication. Methodologically, I combine at home ethnography (fieldwork in one’s own workplace) with Design Based Research (DBR), which develops and tests interventions in real settings. This made it possible to be present in micro-situations where trust is negotiated while also designing formative moves. Interventions included vulnerability-oriented performance and development talks (MUS), speculative design workshops, and a dynamic data circle, a simple, recurring way to collect, share, and discuss data. All interventions worked as iterative loops to disturb, challenge, and develop the school’s activity system. Theoretically, the project draws on Luhmann’s selection, Weick’s sensemaking, Alvesson’s relational legitimacy, and Darsø’s leadership through not-knowing. The analysis shows that in low-trust contexts, data often acts as a cold filter that reduces complex lives to manageable but alienating indicators. When data is materialized through collaborative and exploratory processes, it can become a relational third, a shared space where system selections meet people’s warmer stories. A central finding is that noise functions as a multidimensional organizational marker: for staff it signals lack of structure; for students it threatens social safety. The project also identifies a freedom paradox: while political and professional discourse celebrates freedom and innovation, students clearly ask for adult guidance, clear boundaries, and predictability as a social technology for safety. Without strong relational scaffolding, freedom can raise complexity and amplify insecurity for the most vulnerable. I conclude that in fractured landscapes, data cannot repair relationships, but relationships can repair data. Leadership requires the courage to draw on the board in the dark while acknowledging the unpredictable Kraken in the depths. When words and actions are consistently connected in a practice of facilitative integrity, the leader can act as a relational anchor. In this way, trust can be protected and reignited, and data can become an invitation to shared hope, direction, and organizational learning.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]