Bispebjerg fra udsat byområde til blandet forstad i byen?
Oversat titel
Bispebjerg from exposed urban area to mixed surburb in the city?
Forfatter
Flensburg, Julian Max Weiss
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-08-09
Resumé
Specialet undersøger, hvad naboskab og stedstilknytning betyder for børnefamilier, der er tilflyttere til Bispebjerg, og hvilken rolle selve stedet spiller for social sammenhængskraft og mangfoldighed. Baggrunden er en københavnsk byudvikling præget af øget diversitet, men også af gentrificering, segregering og ulighed. Bispebjerg udgør en relevant case med omkring 55.000 beboere, en blandet boligmasse (karréer, villakvarterer og almene boliger) og store interne forskelle i ressourcer, hvor næsten halvdelen af bydelen er udpeget som udsat område. Kommunens Politik for Udsatte Byområder (2017) søger via fysisk omdannelse og boligsociale tiltag at fremme socialt mix og sammenhængskraft, men det er åbent, om denne strategi skaber inklusion eller reproducerer ulighed. Med udgangspunkt i teorier om naboskab, stedsidentitet og social bæredygtighed rettes blikket mod børnefamilier i middelklassen, som ofte er mål for bypolitikken. Specialet udfylder et forskningshul, idet tidligere danske studier af gentrificering og socialt mix primært har været økonomiske og kvantitative, mens børnefamiliers egne perspektiver på naboskab er underbelyst. Metodisk anvendes et kvalitativt casestudie af Bispebjerg, herunder otte interviews med børnefamilier, for at belyse to spørgsmål: i hvilken grad naboskab og stedstilknytning afspejler individuelle præferencer versus socioøkonomiske vilkår, og hvordan stedets karakter former disse relationer. Resultater og konklusioner præsenteres i de senere kapitler, men fremgår ikke af den udleverede uddragstekst.
This thesis examines what neighborliness and place attachment mean for families with children who have moved to Bispebjerg, and how the characteristics of place shape social cohesion and diversity. The backdrop is Copenhagen’s ongoing diversification alongside pressures of gentrification, segregation, and inequality. Bispebjerg is a pertinent case with about 55,000 residents, a mixed housing stock (perimeter blocks, single-family areas, and non-profit housing), and marked internal resource disparities, with nearly half the district designated as a disadvantaged area. The City of Copenhagen’s Policy for Disadvantaged Urban Areas (2017) aims to promote social mix and cohesion through physical changes and social initiatives, yet it remains uncertain whether this fosters inclusion or reproduces inequality. Drawing on theories of neighborliness, place identity, and social sustainability, the study focuses on middle-class families with children, who have often been targets of urban policy. It addresses a research gap, as prior Danish studies of gentrification and social mix have largely been economic and quantitative, while families’ own perspectives on neighbor relations are underexplored. Methodologically, it employs a qualitative case study of Bispebjerg, including eight interviews with families with children, to explore two questions: to what extent neighborliness and place attachment reflect individual preferences versus socioeconomic conditions, and how the place itself shapes these relations. Findings and conclusions are reported in later chapters but are not included in the provided excerpt.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord