Betydningen af begrebet erhvervsmæssig indvinding i Affalds- og råstofafgiftsloven, og muligheden for at pålægge en afgifts- og registreringspligt på en underentreprenør.
Oversat titel
The examination of the significance of the term commercial extraction, in the Danish Tax Act on Waste and Raw Materials, and the feasibility of imposing taxation and registration obligations on a subcontractor.
Forfattere
Larsen, Mads Lilliedal ; Nielsen, Casper Vedel ; Larsen, Marcus Benjamin Wittendorff
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2023
Afleveret
2023-05-16
Antal sider
91
Resumé
Dette speciale undersøger, hvem der lovligt kan pålægges punktafgift og registreringspligt, når råstoffer udvindes i Danmark. Med fokus på artikel 1, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, i den danske afgiftslov om affald og råstoffer vurderer specialet, om det er foreneligt med gældende ret at pålægge en underleverandør disse pligter, sådan som det blev lagt til grund i de bindende skatteretlige afgørelser SKM2021.214.SR og SKM2021.215.SR. Punktafgifter bruges typisk til at regulere forbrug og adfærd, men det er uklart, om lovens rammer rækker til at gøre en underleverandør afgifts- og registreringspligtig. Nøglen er begrebet kommerciel udvinding, som udløser pligterne, men som ikke er klart defineret i loven. Da Grundlovens § 43 kræver en klar hjemmel for skatter og afgifter, må begrebet fortolkes strengt og i overensstemmelse med retskilderne. Specialet anvender den retsdogmatiske metode og inddrager også tidligere regler, fordi lovgivningen har ændret sig over tid, herunder skiftet fra gebyr- til afgiftslovgivning. Analysen når frem til, at kommerciel udvinding rummer tre kumulative elementer: 1) råstofferne skal fysisk udvindes fra naturen, 2) udvindingen skal ske med henblik på salg af de udvundne råstoffer, og 3) den udvindende part skal eje den udvindingstilladelse, der giver ret til at udvinde bestemte produkter i et afgrænset område. Alle tre betingelser skal være opfyldt samtidig. På den baggrund konkluderer specialet, at SKM2021.214.SR er i overensstemmelse med gældende ret og derfor udtrykker retstilstanden, mens SKM2021.215.SR ikke gør det, men i stedet udtrykker en ny administrativ praksis. Endvidere peger specialet på en regelteknisk skævhed: Med den fastlagte forståelse af kommerciel udvinding kan hverken en underleverandør eller en hovedleverandør i den beskrevne situation lovligt pålægges afgifts- og registreringspligt. Det åbner mulighed for at undgå punktafgift ved at organisere udvindingen som et hoved- og underleverandørforhold, hvilket strider mod lovens formål. Derfor bør begrebet kommerciel udvinding præciseres i fremtidig lovgivning for at undgå utilsigtet skatteplanlægning og sikre overensstemmelse med Grundlovens § 43.
This thesis examines who can lawfully be required to pay excise duty and register when raw materials are extracted in Denmark. Focusing on article 1(1) and article 4(1) of the Danish Tax Act on Waste and Raw Materials, it assesses whether it is consistent with applicable law to impose tax and registration duties on a subcontractor, as done in the binding tax rulings SKM2021.214.SR and SKM2021.215.SR. Excise duties are taxes on specific goods used to influence behavior, but it is unclear whether the law allows placing these duties on a subcontractor. The key trigger is the term commercial extraction, which activates the duties but is not clearly defined in the statute. Because Article 43 of the Danish Constitution requires a clear legal basis for taxes, the term must be interpreted narrowly and in line with the legal sources. Using the legal dogmatic method and drawing on earlier legislation—given shifts from fee to tax regimes over time—the thesis concludes that commercial extraction comprises three cumulative elements: (1) physically extracting raw materials from nature, (2) doing so with the intention to sell the extracted materials, and (3) holding the extraction permit that authorizes specified products in a defined area. All three must be present. On this basis, the thesis finds that SKM2021.214.SR aligns with applicable law and expresses the current legal position, whereas SKM2021.215.SR does not and instead reflects a new administrative practice. It also identifies a loophole: under this interpretation, neither a subcontractor nor a principal can be made liable for tax and registration in the scenario addressed by the rulings, enabling excise duty to be avoided by structuring the extraction as a principal–subcontractor arrangement, which conflicts with the law’s purpose. Therefore, future legislation should define commercial extraction precisely to prevent unintended tax planning and to comply with Article 43.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord