Betydende faktorer i processen mod normalisering i arbejdet med udsatte unge. En kvalitativ undersøgelse af normaliseringsbegrebet i Københavns kommunes projekt "Tæt på familien".

Significant Factors In the Process of Normalization In Working With Children at Risk. A Qualitative Study of the Concept of Normality In the Copenhagen Municipality Project “Tæt på familien”.

Jeppesen, Maria Kildehave ; Svensson, Katrine

4. semester

Socialt Arbejde, Kandidat

2016

113

Specialet undersøger, hvilke faktorer der påvirker processen mod normalisering i socialarbejderes arbejde med udsatte unge i Københavns Kommune med afsæt i projektet “Tæt på familien” og den overordnede normaliseringsramme “Indsatstrappen”. Baggrunden er et øget fokus på praksisændringer på området og inspiration fra svenske driftsprincipper. Undersøgelsen bygger på en kvalitativ tilgang med otte semistrukturerede enkeltinterviews og et filosofisk hermeneutisk ståsted kombineret med abduktiv analyse og re-kontekstualisering. Teoretisk inddrages Jens Guldagers helhedsperspektiver samt Pierre Bourdieus begreber om felt, doxa, symbolsk magt og symbolsk vold og Michel Foucaults begreb om pastoral magt. Resultaterne peger på fire forhold, der præger normaliseringsprocessen: 1) Socialarbejdernes opfattelse af normalitet er nuanceret, men med vægt på en sociologisk forståelse, hvor de unges adfærd og tilstand forventes at være socialt acceptabel og i tråd med samfundets normer. 2) Mål for normalisering er uklare, hvilket skaber usikkerhed og uenighed om målopfyldelse og dermed adgang til hjælp. 3) En interaktionistisk praksis med fokus på den unges fremtid påvirkes af socialarbejdernes magt og position. 4) Samarbejdspartneres indflydelse indebærer både domænekampe og økonomiske hensyn samt en vis accept af forskellig faglighed og en fælles ambition om at fastholde de unge i almindelige rammer som folkeskole og fritid. Specialet peger på behovet for større opmærksomhed på magtudøvelse, tydeliggørelse af normalitetsforståelser og mere veldefinerede mål, både i samarbejdet med partnere og internt mellem socialarbejdere og ledelse.

This thesis examines which factors influence the process of normalization in social workers’ work with at-risk youth in Copenhagen Municipality, with reference to the project “Close to the Family” and the overarching normalization framework known as the six-step “Intervention Staircase.” The study arises amid increased attention to practice change and inspiration from Swedish operating principles. It employs a qualitative design based on eight individual semi-structured interviews, a philosophical hermeneutic stance, and an abductive, recontextualizing analysis. Theoretical lenses include Jens Guldager’s holistic perspectives, Pierre Bourdieu’s concepts of field, doxa, symbolic power and symbolic violence, and Michel Foucault’s notion of pastoral power. Findings point to four areas shaping normalization: 1) Social workers’ nuanced perceptions of normality, with an emphasis on a sociological view expecting behavior and conditions aligned with societal norms; 2) Unclear normalization goals, creating uncertainty and disagreement about goal attainment and access to aid; 3) An interactionist practice focused on the young person’s future, influenced by the power social workers hold and exercise; and 4) The influence of partner institutions, involving domain struggles and financial incentives alongside acceptance of different professional roles and a shared aim to keep youth within ordinary settings such as public school and leisure activities. The study highlights the need for greater attention to power dynamics, explicit articulation of normality understandings, and more well-defined goals, both in collaboration with partners and internally between social workers and management.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

normalitet ; Sverigesmodellen ; børn ; unge ; normalisering ; magt ; samarbejde

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter