Besvigelser & forventningskløften
Oversat titel
Fraud & the Expectation Gap
Forfatter
Christensen, Lasse
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2023
Afleveret
2023-06-01
Antal sider
78
Resumé
Specialet tager udgangspunkt i den markante stigning i økonomisk kriminalitet og de store danske sager som Genan og HeSaLight, der har skærpet offentlighedens fokus på revisors rolle. Hovedspørgsmålet er: Hvordan opstår besvigelser, og hvad forventer offentligheden af revisorers ansvar for at opdage besvigelser sammenlignet med deres lovbundne forpligtelser? Undersøgelsen anvender etablerede besvigelsesteorier (bl.a. besvigelsestrekanten, besvigelsesskalaen, M.I.C.E.-modellen og besvigelsesdiamanten) til at belyse motiver og omstændigheder bag besvigelser. Samtidig analyseres revisors faglige og juridiske rammer med afsæt i internationale standarder (ISA 200, 240, 315, 330, 540) og god revisorskik, herunder professionel skepsis. Der indgår gennemgang af udvalgte danske sager (Genan og HeSaLight) samt litteratur om forventningskløften (bl.a. Warming-Rasmussen, Bøg & Kiertzner, Ruhnke & Schmidt) og principal-agent-perspektivet. Analysen viser, at revisor yder høj grad af sikkerhed, men møder væsentlige begrænsninger i at identificere besvigelser, hvilket bidrager til en forventningskløft mellem offentlighedens opfattelse og revisors reelle opgave. Specialet vurderer, at kløften primært skyldes urealistiske forventninger i offentligheden, der udspringer af manglende kendskab til revisors arbejde; samtidig peger tidligere undersøgelser på en vis forbedring fra 1990’erne til 2014. Øget kommunikation og videndeling mellem revisionsbranchen og offentligheden fremhæves som afgørende for at reducere forventningskløften, og der diskuteres mulige præciseringer i ISA 240.
This thesis is motivated by the notable rise in economic crime and high-profile Danish cases such as Genan and HeSaLight, which have intensified public scrutiny of auditors. Its central question is: How does fraud occur, and what does the public expect of auditors’ responsibility for detecting fraud compared with their legal obligations? The study applies established fraud frameworks (including the fraud triangle, the fraud scale, the M.I.C.E. model, and the fraud diamond) to explain motives and conditions that lead to fraud. It also analyzes auditors’ professional and legal mandates through the lens of international standards (ISA 200, 240, 315, 330, 540) and good auditing practice, including professional skepticism. The analysis includes selected Danish cases (Genan and HeSaLight) and literature on the audit expectation gap (e.g., Warming-Rasmussen, Bøg & Kiertzner, Ruhnke & Schmidt) and a principal–agent perspective. Findings indicate that while auditors provide a high level of assurance, they face significant limitations in detecting fraud, contributing to a gap between public perceptions and the auditor’s actual remit. The thesis assesses that this gap is mainly driven by unrealistic public expectations stemming from limited understanding of audit work; prior studies also suggest some improvement from the 1990s to 2014. Strengthened communication and knowledge sharing between the audit profession and the public are highlighted as key to narrowing the gap, alongside discussion of potential clarifications to ISA 240.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]