Bestemmelser om arv og gave efter ægtefællelovens § 23
Oversat titel
Provisions regarding inheritance and gifts according to ægtefællelovens § 23
Forfattere
Nielsen, Camilla Vittrup ; Busk, Pernille
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2024
Resumé
Afhandlingen undersøger, hvilke bestemmelser en arvelader eller gavegiver kan knytte til arv og gave efter ægtefællelovens § 23, og i hvilket omfang ægtefæller selv kan ændre disse vilkår. Hvis der ikke er truffet særlige bestemmelser, indgår arv og gaver som udgangspunkt i delingsformuen og deles ligeligt ved skifte; med en særejebestemmelse kan de holdes uden for delingen. Med den retsdogmatiske metode analyseres loven, forarbejderne og den sparsomme retspraksis, herunder navnlig praksis om delarv og delgave og samspillet med § 24. Afhandlingen behandler bl.a., hvem der kan anses som arvelader eller gavegiver (og hvem der kan omfattes som tredjemand), hvilke former for særeje der kan bestemmes, hvilke betingelser der kan knyttes til særejet (fx om en bestemmelse kan begrænses til et bestemt ægteskab), om tredjemandsbestemt særeje kan genopstå efter skifte eller i et nyt ægteskab, samt hvilke praktiske muligheder ægtefæller har for at mindske virkningen af en særejebestemmelse (forbrug, salg, gaver og gældsaftaler). Konklusionen er, at ønsket om en enkel og klar regulering ikke er opfyldt: Ordlyden og forarbejderne til § 23 efterlader væsentlige uklarheder, og der findes næsten ingen vejledende domme. Det gør det vanskeligt for både ægtefæller og praktikere at udlede gældende ret. Afhandlingen fremkommer med begrundede fortolkningsforslag, men en endelig afklaring forudsætter retspraksis; indtil da kan den juridiske litteratur tjene som fortolkningsbidrag.
This thesis examines which conditions a testator or donor may attach to inheritances and gifts under Section 23 of the Danish Marital Property Act, and to what extent spouses can later change those terms. Absent special provisions, inheritances and gifts are generally included in the community of property and equally divided on dissolution; by imposing separate property, they can be kept outside the division. Using the legal dogmatic method, the thesis analyzes the statute, its preparatory works, and the limited case law, with particular attention to mixed assets (partial inheritance/gift) and the interaction with Section 24. It addresses who qualifies as testator or donor (and who may count as a third party), which forms of separate property are permitted, what conditions may be attached (including whether a clause can be limited to a specific marriage), whether third‑party separate property can reappear after a settlement or in a new marriage, and practical ways spouses might reduce the effect of such clauses (consumption, sale, interspousal gifts, and debt arrangements. The thesis concludes that the aim of a simple and clear regulation has not been achieved: the wording and preparatory works of Section 23 leave key uncertainties, and there is almost no guiding case law. This makes it difficult for spouses and practitioners to ascertain the applicable rules. The thesis offers reasoned interpretive proposals, but final clarification depends on future case law; until then, legal scholarship can guide interpretation.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord