Balancing Humanitarianism and Deterrence: The Role of National Identity in German Asylum Policies since 2022
Author
Däberitz, Helena Maren
Term
4. semester
Education
Publication year
2024
Submitted on
2024-10-13
Pages
69
Abstract
In 2015, Angela Merkel’s 'We can do this' marked a period of more welcoming asylum policy in Germany, going beyond the EU’s minimum standards. Many observers link this to Germany’s postwar identity, built around the newly formed European Union and shared values of human rights, democracy, and the rule of law. Since then, anti-immigration sentiment has grown, notably through Alternative für Deutschland, and the government that took office in 2022 under the motto 'a new start for German migration politics' introduced measures that civil society organizations criticize as deterrence-based and rights-restricting for asylum seekers, including a payment card with reduced benefits and more deportations. This thesis asks what overall strategy underlies these measures and what role Germany’s identity plays. It uses three analytical lenses: Bacchi’s WPR approach ('What’s the Problem Represented to be'), which examines how policies define the problem they aim to solve; constructivist theory, which sees state action as shaped by identities and norms; and Gammeltoft-Hansen’s concept of negative nation branding, where states signal a tough stance to discourage unwanted migration. The analysis focuses on three measures since 2022: the Act on the Acceleration of Asylum Court Proceedings and Asylum Procedures, the Act to Improve Repatriation, and the Bezahlkarte (a payment card with limited use). The thesis identifies a strategy that seeks to uphold a humanitarian responsibility toward asylum seekers while simultaneously aiming to reduce the number of arrivals. This tension between humanitarianism and deterrence plays out as a divide between 'good' and 'bad' asylum seekers, with the 'bad' category continually expanded while the 'good' remains largely rhetorical. The picture is further complicated by some more liberal measures for 'productive' asylum seekers, which run counter to a deterrence-based approach. Because of these contradictions, Germany struggles to project the clear, hard-line image that negative nation branding suggests is necessary to deter new arrivals. Conflicting goals, legal and geographic limits, and tensions within the governing coalition produce inconsistent outcomes, undermining a coherent brand—although the new laws lay a political foundation for such branding. The conclusion is that Germany’s humanitarian identity constrains parts of its strategy, even as right-wing political shifts push toward redefining that identity and reducing receptiveness to international human rights norms. A full identity shift is unlikely in the current legislative term, but current policies could enable one later. Such a shift away from humanitarian norms could affect not only asylum policy but also other policy areas, and may contribute to or mirror a broader change in the European Union’s identity.
I 2015 indledte Angela Merkel med ordene 'Wir schaffen das' en periode med mere imødekommende asylpolitik i Tyskland, som gik længere end EU’s minimumsstandarder. Mange har forklaret denne linje med Tysklands identitet efter Anden Verdenskrig, hvor landet knyttede sig tæt til den nydannede EU og til fælles værdier som menneskerettigheder, demokrati og retsstat. Siden er modstanden mod migration vokset, ikke mindst gennem Alternative für Deutschland, og den regering, der tiltrådte i 2022 med mottoet 'en ny start for den tyske migrationspolitik', har indført tiltag, som civilsamfundsorganisationer kritiserer som afskrækkende og rettighedsbegrænsende for asylansøgere, herunder betalingskort og reducerede ydelser samt flere udsendelser. Denne afhandling undersøger, hvilken samlet strategi der ligger bag de nye tiltag, og hvilken rolle Tysklands identitet spiller. Den bruger tre analytiske greb: Bacchis WPR-tilgang (’What’s the Problem Represented to be’), som spørger hvordan politikker definerer selve problemet; konstruktivistisk teori, der ser staters handlinger som formet af identiteter og normer; og Gammeltoft-Hansens begreb om negativ national branding, hvor stater søger at signalere en hård linje for at afskrække uønsket migration. Analysen omfatter tre tiltag siden 2022: Loven om at fremskynde asylretlige sager og asylprocedurer, Loven om at forbedre hjemsendelser og den såkaldte Bezahlkarte (et betalingskort med begrænset anvendelse). Afhandlingen identificerer en strategi, hvor Tyskland forsøger at fastholde et humanitært ansvar over for asylansøgere og samtidig reducere antallet af nye ansøgninger. Denne spænding mellem humanitet og afskrækkelse udspiller sig som en opdeling mellem 'gode' og 'dårlige' asylansøgere, hvor kategorien 'dårlige' løbende udvides, mens 'gode' i højere grad forbliver et ideal. Billedet bliver mere komplekst af enkelte mere liberale tiltag for 'produktive' asylansøgere, som trækker i modsat retning af en afskrækkelsesstrategi. Som følge af disse modsætninger har Tyskland svært ved at kommunikere den konsekvente, hårde profil, som ifølge negativ national branding er nødvendig for effektivt at afskrække nye ankomster. Modstridende mål, juridiske og geografiske begrænsninger samt interne spændinger i regeringskoalitionen skaber uensartede resultater og underminerer en sammenhængende branding – selv om de nye love lægger et politisk fundament for den. Konklusionen er, at Tysklands humanitære identitet begrænser landets muligheder for fuldt ud at gennemføre dele af sin strategi, mens højredrejede politiske strømninger presser på for at omforme identiteten og gøre landet mindre modtageligt over for internationale menneskerettighedsnormer. Et egentligt identitetsskifte vurderes som usandsynligt i den nuværende valgperiode, men de vedtagne politikker kan bane vejen for det senere. Et skifte væk fra humanitære normer kan påvirke ikke blot asylpolitikken, men også andre politikområder og måske afspejle eller bidrage til en bredere udvikling i EU’s identitet.
[This apstract has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]
Keywords