Balance mellem arbejde, privatliv og søvn - En kvantitativ analyse af sammenhængen mellem et konfliktfyldt arbejds- og privatliv og søvnløshed

Balancing work, private-life and sleep - A quantitative analysis of the association between work-life conflict and sleeplessness

Jensen, Martin Mejlby

4. semester

Sociologi (cand.scient.soc), Kandidat

2016

2016-08-04

107

Denne afhandling undersøger, hvordan konflikter mellem arbejde og privatliv hænger sammen med udvikling og vedligeholdelse af søvnproblemer, og i hvilken grad oplevet stress forklarer (medierer) denne sammenhæng. Søvnproblemer er både et selvstændigt sundhedsproblem og en risikofaktor for andre helbredsproblemer, og viden om deres relation til moderne arbejdsliv er begrænset. Arbejde–privatliv-konflikt forstås som en situation, hvor kravene i den ene sfære (arbejde eller privatliv) gør det svært at opfylde kravene i den anden, typisk på grund af begrænset tid eller energi. Afhandlingen bygger teoretisk på Arlie Hochschilds begreb om “time bind”, hvor især forældre, og særligt mødre, oplever dobbelt byrde og udviskede grænser mellem arbejde og hjem. Desuden inddrages Robert Karaseks job-strain-teori om arbejdsbelastning og Richard Lazarus’ teori om oplevet stress for at forstå samspillet mellem arbejdsvilkår, individuel stress og søvnproblemer. Data stammer fra 13.163 fuldtidsansatte i alderen 25–64 år, som deltog i den offentlige sundhedsundersøgelse "How are you" i 2013. Søvnproblemer blev målt med en skala på 10 spørgsmål om selvrapporterede søvnudfordringer, valideret med en Mokken-skalaanalyse (score 0–10). Deltagere i de øverste 20 % blev klassificeret som havende søvnbesvær, svarende til en grænseværdi på 3,8 (17 % af mændene og 22 % af kvinderne). Uafhængige variable omfattede arbejde–privatliv-konflikt, kvantitative jobkrav, lange arbejdstider og oplevet stress. En multipel logistisk regressionsanalyse vurderede, hvordan disse faktorer var forbundet med søvnproblemer. En mederingsanalyse undersøgte, i hvor høj grad oplevet stress indirekte forklarede sammenhængen mellem konflikt og søvn. Resultaterne viste, at flere arbejdsrelaterede faktorer var direkte forbundet med søvnproblemer. Høje kvantitative jobkrav hang signifikant sammen med søvnbesvær, men sammenhængen blev svagere, når der blev justeret for arbejde–privatliv-konflikt og arbejdstid. Sammenhængen mellem lange arbejdstider og søvnbesvær var svag og så ud til at skyldes arbejde–privatliv-konflikt. En høj grad af arbejde–privatliv-konflikt var stærkt forbundet med søvnbesvær hos både kvinder (OR: 5,30) og mænd (OR: 4,25), og sammenhængen forblev robust efter kontrol for øvrige arbejdsfaktorer og oplevet stress. Medieringsanalysen viste, at oplevet stress kun delvist forklarede sammenhængen, hvilket indikerer, at selve konflikten mellem arbejde og privatliv i sig selv er en betydelig risikofaktor for søvnbesvær. Konklusionen er, at lange arbejdstider, høje kvantitative jobkrav og især arbejde–privatliv-konflikt kan bidrage til udvikling og vedligeholdelse af søvnproblemer. Indsatser, der hjælper medarbejdere med dårlig balance mellem arbejde og privatliv, kan derfor reducere søvnklager og bør indgå i arbejdsmiljø- og sundhedsfremmearbejdet på arbejdspladser.

This thesis examines how work–life conflict is linked to the development and maintenance of sleeplessness, and to what extent perceived stress mediates this relationship. Sleeplessness is both a health problem in its own right and a risk factor for other health issues, yet its connection to modern working life is understudied. Work–life conflict is understood as a situation where demands in one domain (work or private life) make it difficult to meet demands in the other, typically because time or energy is limited. The study draws on Arlie Hochschild’s concept of the “time bind,” in which working parents—especially mothers—face a double burden and blurred boundaries between work and home. It also uses Robert Karasek’s job-strain theory and Richard Lazarus’s theory of perceived stress to interpret the interplay between work conditions, individual stress, and sleep problems. Data came from 13,163 full-time workers aged 25–64 who participated in the 2013 Public Health Survey "How are you". Sleep problems were measured with a 10-item self-report scale validated with a Mokken scale analysis (score 0–10). Participants in the top 20% were classified as having sleeplessness, corresponding to a threshold of 3.8 (17% of men and 22% of women). Independent variables included work–life conflict, quantitative job demands, long working hours, and perceived stress. Multiple logistic regression was used to assess associations with sleeplessness, and a mediation analysis tested whether perceived stress indirectly explained the conflict–sleep link. Results showed that several work-related factors were directly associated with sleeplessness. High quantitative job demands were significantly linked to sleeplessness, but the association weakened after adjusting for work–life conflict and working hours. The link between long hours and sleeplessness was weak and appeared to be explained by work–life conflict. High work–life conflict was strongly associated with sleeplessness among women (OR: 5.30) and men (OR: 4.25), and this association remained robust after controlling for other work factors and perceived stress. The mediation analysis indicated that perceived stress only partly accounted for the association, suggesting that work–life conflict itself is an important independent predictor of sleeplessness. In conclusion, long working hours, high quantitative job demands, and especially work–life conflict may contribute to the development and persistence of sleeplessness. Supporting employees who struggle with work–life balance may reduce sleep complaints and should be part of occupational health and workplace health promotion.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter