Bæredygtighed som identitet- UBU imellem samfund og omverden: - UBU imellem samfund og omverden

: Sustainability as identity - Between society and environment

Rangan, David

4. semester

Læring og Forandringsprocesser, Kandidat

2016

2016-09-01

76

Specialet undersøger undervisning i bæredygtig udvikling (UBU) og de spændinger, der opstår, når individuelle læringsoplevelser og lokale praksisfællesskaber møder samfundets dominerende måder at tale om bæredygtighed på. For den enkelte viser undersøgelsen, at et æstetisk symbolsk formsprog – altså kunstneriske og symbolske udtryk – kan fremme følelser af forbindelse, venskab og omsorg for naturen. Når sådanne erfaringer skal forklares i offentlig debat og praksis, sker det ofte inden for naturvidenskabens forståelsesramme. Specialet argumenterer for at supplere dette med socialkonstruktivistiske forklaringsmåder, der bedre kan rumme det æstetiske symbolske formsprog og dets betydning for læring. Derudover argumenterer specialet for at udvikle et identitetsbegreb, der kan stå som et alternativ til betegnelsen "forbruger". Begrebet skal indfange, at mennesker både bruger planetens ressourcer og samtidig kan bidrage til at opretholde en balance mellem mennesker og planeten gennem bæredygtige handlemønstre. Teoretisk bygger undersøgelsen videre på professor Knud Illeris’ overvejelser om læringens relation til omverdenen, herunder en ændret udgave af hans læringstrekant (en model for, hvordan vi lærer), som specialet behandler for første gang. Metodisk introducerer specialet tre greb udviklet i et aktionsforskningsprojekt om UBU: (1) et utopiværksted for børn, der skal gøre børns og unges medborgerskab aktivt uden at gå på kompromis med barndommens leg og æstetiske virksomhed. Grebet blev udviklet i et kortvarigt projekt om udformningen af en legeplads på Roskilde Havn, der skal inspirere børn og unge til at lære om bæredygtig udvikling. (2) En arkitektonisk analyse som redskab til at inddrage børn og unge i byudvikling, så deres forslag bevarer deres æstetiske symbolske form hele vejen fra idéfase til samlet arkitektonisk forslag; dette arbejde fortsatte direkte efter utopiværkstederne. (3) En metaundersøgelse udviklet som et empirisk redskab til at arbejde i forlængelse af videnskabelige teorier. Den er operationaliseret i relation til Illeris’ læringsteori og beskriver læring i relation ikke kun til samfundet, men til en bredere omverden, herunder naturen og aktuelle miljø- og klimaproblemer. Under aktionsforskningen kom oplevelser og perspektiver til udtryk, der peger på en følelsesmæssig forbundethed med naturen. Sådanne meningsdannelser kan fungere som drivkraft i undervisnings- og læringsforløb om bæredygtighed. Samtidig kan de komme i konflikt med de diskurser, der præger UBU i et konkurrencestatsperspektiv (med fokus på konkurrenceevne) og i nogle tilfælde skabe dobbeltbindende identitetsproblemer med modsatrettede forventninger.

The thesis examines Education for Sustainable Development (ESD) and the tensions that arise when individual learning experiences and local practice communities meet society’s dominant ways of talking about sustainability. For individuals, the study shows that an aesthetic symbolic mode of expression—that is, artistic and symbolic expressions—can foster feelings of connection, friendship and care for nature. When such experiences enter public discourse and practice, they are often explained within a natural-science frame of reference. The thesis argues for complementing this with social-constructivist explanations that can better accommodate aesthetic symbolic forms and their importance for learning. It also argues for developing an identity concept that can stand as an alternative to the term "consumer." The concept should capture that people both use the planet’s resources and can contribute to maintaining a balance between people and the planet through sustainable patterns of action. Conceptually, the study builds on Professor Knud Illeris’s reflections on the relationship between learning and the surrounding world, including a revised version of his learning triangle (a model of how we learn), which the thesis treats for the first time. Methodologically, the thesis introduces three approaches developed within an action research project on ESD: (1) a children’s utopia workshop designed to activate children’s and young people’s citizenship without compromising the distinctiveness of childhood play and aesthetic activity. This was developed in a short-term project to design a playground at Roskilde Harbour intended to inspire children and young people to learn about sustainable development. (2) An architectural analysis tool to involve children and young people in urban development in a way that preserves the aesthetic symbolic character of their proposals from the idea phase through to a coherent architectural proposal; this work followed directly from the utopia workshops. (3) A meta-investigation developed as an empirical tool for working in extension of scientific theories. It is operationalized in relation to Illeris’s learning theory to describe learning not only in relation to society, but to a broader world context, including nature and current environmental and climate issues. During the action research, participants articulated experiences and viewpoints that express an emotional connectedness with nature. Such meaning-making can act as a driving force in teaching and learning about sustainability. At the same time, it can conflict with the discursive cross-pressures around ESD in a competitive-state perspective (with a focus on competitiveness), in some cases creating double-bind identity problems with contradictory expectations.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

UBU ; Uddannelse i bæredygtig Udvikling ; Aktionsforskning ; Identitet ; Knud Illeris ; æstetisk læringsmåde ; Utopiværksted ; fremtidsværksted ; utopiværksted for børn ; doxa ; episteme ; metaundersøgelse ; arkitektur ; arkitektonisk ; arkitektonisk analyse ; legeplads ; Roskilde Havn ; UBU-legeplads ; Den Grønne Friskole ; Roskilde Gymnasium ; Grønt råd ; narrativ ; æstetisk symbolsk form ; kulturelle koder ; grundkoder ; Roskilde oplevelseshavn ; Kællingehaven

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter