Bæredygtighed forstået i to klassiske etiske perspektiver
Oversat titel
Sustainability understood from two classical ethical theories
Forfatter
Christensen, Simon Abildgaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2025
Afleveret
2025-06-02
Antal sider
69
Abstract
Specialet undersøger det normative fundament for bæredygtighed – med udgangspunkt i Brundtland-definitionen fra 1987 – og dets indvirkning på ESG (Environmental, Social, Governance). Udgangspunktet er en filosofisk, normativ begrebsanalyse uden empiriske undersøgelser. Analysen gennemgår Aristoteles’ dydsetik (telos, eudaimonia, phronesis og ‘midten’ samt betydningen af omstændigheder) og Kants pligtetik (fornuftsvæsner, det kategoriske imperativ, autonomi og den praktiske imperativ), og sætter dem ind i en miljøetisk ramme. En historisk og begrebslig kortlægning af bæredygtighed og ESG, herunder rødder i Brundtlandrapporten, samt diskussioner i nyere litteratur, danner baggrund for en kritisk vurdering af, at dele af fundamentet ofte forbliver ureflekterede og kan føre til instrumentelle og overfladiske vurderinger, som svækker etiske og bæredygtige resultater. Specialets teoretiske konklusion er, at bæredygtigheds- og ESG-arbejdet bør suppleres med dydsetiske og deontologiske principper: fokus på karakterdannelse, praktisk dømmekraft og kontemplation samt universelle maksimer, der respekterer alle fornuftsvæsner, herunder fremtidige generationer. En sådan ramme kan styrke den indre motivation for bæredygtig praksis og hjælpe med at harmonisere økonomiske og miljømæssige mål med dybere etiske forpligtelser. Afslutningsvis peger specialet praktisk på, at individer, virksomheder og politikere må samarbejde om at skabe beslutningsmiljøer, hvor etisk refleksion og karakterudvikling kan trives.
This thesis examines the normative foundation of sustainability—using the Brundtland definition (1987)—and its influence on ESG (Environmental, Social, Governance). The study employs a philosophical, normative conceptual analysis rather than empirical methods. It presents Aristotle’s virtue ethics (telos, eudaimonia, phronesis, the “mean,” and the role of circumstances) and Kant’s deontology (rational beings, the categorical imperative, autonomy, and the practical imperative) within an environmental-ethical frame. A brief historical and conceptual mapping of sustainability and ESG, including their roots in the Brundtland report and discussions in recent literature, underpins a critical claim that parts of the foundation remain unexamined, fostering instrumental and shallow assessments that risk undermining ethical and sustainable outcomes. The theoretical conclusion is that sustainability and ESG should be supplemented by virtue-ethical and deontological principles: an emphasis on character formation, practical wisdom, and contemplation, and on universalizable maxims that respect all rational beings, including future generations. Such a framework can strengthen intrinsic motivation for sustainable practices and better align economic and environmental aims with deeper ethical commitments. Practically, the thesis recommends that individuals, companies, and policymakers collaborate to create decision-making environments where ethical reflection and character development can thrive.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]