Både-Og: Et livsfilosofisk blik på en nytænkning af didaktikken

Klausen, Marie Honoré

4. semester

Læring og Forandringsprocesser, Kandidat

2007

67

Specialet undersøger læring og undervisning ud fra et livsfilosofisk perspektiv og bruger dette til at argumentere for en revision af didaktikken (forstået som planlægning af mål, indhold og metoder i undervisning). Analysen viser, at faglige færdigheder må ses i tæt sammenhæng med elevers personlige udvikling. Undervisningen bør derfor understøtte en balance (dialektik) mellem socialisering (at lære at høre til og samarbejde) og uddannelse (faglig viden og kunnen), så Folkeskolen ikke bliver ensidigt orienteret mod målbare færdigheder. Med begrebet “kulturoverleveringer” peger K.E. Løgstrup på, at samfundet i høj grad præges af en videnskabelig tradition, som fremmer rationaliseringstendenser i Folkeskolen. Han advarer mod at nøjes med pluralisme, der kan dække over “åndelig dovenskab”, og opfordrer til at søge sammenhænge—også når problemer ikke har entydige løsninger. I sin etik fremhæver han suveræne livsytringer som tillid og barmhjertighed, der ikke kan reduceres til regler. Tillid og gensidig afhængighed præger altid samvær og dermed undervisning. Mogens Pahuus’ livs- og eksistensfilosofiske analyse forklarer, hvorfor mestring og præstation ikke rækker til at gøre elever livsduelige. Skolen må give plads til engagement, umiddelbarhed og leg. I sådanne situationer opstår kreativitet, åbenhed og skaberkraft, som udvikler selvstændighed, idéudvikling og skabende kompetencer—vigtige for innovation. Hvis uddannelsessystemet skal fremme innovation, er resultater, rationalisering og færdigheder ikke tilstrækkelige. Specialet argumenterer derfor for at gentænke didaktikken. Et fornyet didaktisk begrebsapparat og klare begrundelser kan støtte praksis, så læringssituationer både fremmer personlig udvikling og opfylder uddannelsens mål. Dermed bliver der plads til både socialisering og faglige færdigheder—til både fornuft og følelse. Specialet opfordrer til kritisk stillingtagen til samfundstendenser og til at arbejde bevidst med de “uløselige problemer” ved at skabe meningsfulde sammenhænge, så den politiske vision om at have verdens bedste Folkeskole kan forfølges.

This thesis examines learning and teaching from a philosophy-of-life perspective and uses this to argue for revising didactics (understood as the planning of aims, content, and methods in teaching). The analysis shows that skills must be closely linked to students’ personal development. Teaching should therefore support a balance (dialectic) between socialisation (learning to belong and cooperate) and education (subject knowledge and skills), so the Folkeskole—the Danish public primary and lower secondary school—does not focus one‑sidedly on measurable skills. With his idea of “kulturoverleveringer” (the passing on of cultural traditions), K.E. Løgstrup points out that society is strongly shaped by the scientific tradition, which fosters rationalisation in the Folkeskole. He warns against settling for pluralism, which can signal “spiritual laziness,” and urges us to seek connections—even when problems have no clear solutions. In his ethics he highlights sovereign “expressions of life,” such as trust and mercy, which cannot be reduced to rules. Trust and mutual dependence always shape human togetherness and, therefore, teaching. Mogens Pahuus’s life‑ and existence‑philosophical analysis explains why mastery and performance alone do not make students capable of managing life. School must make room for passion, immediacy, and play. In such moments, creativity, openness, and inventiveness emerge, building self‑reliance, idea generation, and creative competencies—important for innovation. If the education system is to foster innovation, results, rationalisation, and skills are not enough. The thesis therefore argues for rethinking didactics. A renewed didactic framework and clear lines of justification can guide practice so that learning situations both support personal development and meet formal objectives. This means prioritising both socialisation and skills—acknowledging both reason and sensibility. The thesis calls for a critical stance toward societal trends and for working consciously with the “unsolvable problems” by creating meaningful connections, in order to pursue the political vision of having the best Folkeskole in the world.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

didaktik ; livsfilosofi

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter