At have en ADHD-diagnose, som ung i en tid, hvor diagnosedebatten raser
Oversat titel
Having an ADHD diagnosis as a young person in a time when the debate about the diagnosis is raging.
Forfatter
Tøttrup, Camilla Skovhus
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2023
Afleveret
2023-06-09
Antal sider
53
Resumé
ADHD fylder mere end nogensinde i den offentlige debat, og diagnosens gyldighed bliver ofte udfordret. Forskningen mangler viden om, hvordan skeptiske fremstillinger påvirker mennesker, der lever med ADHD. Dette studie undersøger, hvordan nære relationer og den samfundsmæssige debat påvirker selvbilledet hos unge med ADHD. Teoretisk bygger studiet både på socialpsykologiske og sociologiske perspektiver. Socialpsykologien repræsenteres af Henri Tajfel, Marilynn Brewer og Wendi Gardner, mens den sociologiske vinkel trækker på Anthony Giddens, Ove Kaj Pedersen, Anders Petersen og Ulrich Beck. Disse teorier handler overordnet om tilhørsforhold, identitet og hvordan samfundet former vores selvforståelse. Metode: Tre unge diagnosticeret med ADHD deltog i kvalitative en-til-en-interviews. Data blev analyseret ved hjælp af tematisk analyse (Braun & Clarke, 2006). Studiet tager et socialkonstruktivistisk udgangspunkt (Vivien Burr), hvilket vil sige, at betydninger og identiteter forstås som formet af sociale sammenhænge. Resultater: Den negative offentlige debat påvirkede ikke deltagernes selvbillede direkte. Den kan dog påvirke indirekte, hvis personer tæt på den unge overtager debatens skepsis og begynder at betvivle diagnosen. For deltagerne var det at få en ADHD-diagnose overvejende positivt: Den gav bedre forståelse af egne udfordringer, konkrete måder at håndtere dem på og en bekræftelse af, at vanskelighederne var reelle. Konklusion: For disse unge havde diagnosen en positiv effekt på selvforståelse og mestring og gjorde ADHD mindre dominerende og mindre negativ i deres selvbillede. Udefrakommende meninger, herunder den offentlige debat, fylder mindre, så længe de ikke hindrer den enkelte i at tage kontrol over sine udfordringer. Som samfund bør vi overveje, om debatten er nuanceret nok til at give et dækkende billede af, hvordan det er at leve med en funktionsnedsættelse, der både debatteres og til tider sættes i tvivl.
ADHD is being discussed more than ever, and its validity is often questioned in public debate. Research has not fully explored how skeptical portrayals affect people living with ADHD. This study examines how close relationships and public discussion influence the self-image of young people with ADHD. Theoretically, the study draws on both social psychology and sociology. The social-psychological perspective includes Henri Tajfel, Marilynn Brewer, and Wendi Gardner, while the sociological perspective draws on Anthony Giddens, Ove Kaj Pedersen, Anders Petersen, and Ulrich Beck. Together, these frameworks address belonging, identity, and how society shapes our sense of self. Method: Three young people diagnosed with ADHD took part in one-on-one qualitative interviews. The data were analyzed using thematic analysis (Braun & Clarke, 2006). The study adopts a social constructionist stance (Vivien Burr), meaning that meanings and identities are seen as shaped by social contexts. Results: Negative public debate did not directly shape participants’ self-image. However, it could have an indirect negative effect when people close to them absorb skeptical messages and question the diagnosis. For participants, receiving an ADHD diagnosis was largely positive: it offered a clearer understanding of their challenges, ways to manage them, and validation that their difficulties were real. Conclusions: For these young people, the diagnosis supported self-understanding and coping, making ADHD less dominant and less negative in their self-image. External opinions, including public debate, matter less as long as they do not prevent individuals from taking control of ADHD-related challenges. As a society, we should consider whether current debate is nuanced enough to reflect the lived experience of people whose disability is publicly debated and even questioned.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord
