"At famle i blinde" - Et kvalitativt studie af hverdagslivet hos søskende til en psykisk syg
Oversat titel
"To navigate in the dark" - A qualitative study of everyday lives of siblings to a mentally ill person
Forfattere
Øzbay, Güzin ; Cox, Sara Kruse
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-06-02
Antal sider
162
Abstract
Dette speciale undersøger hverdagslivet for søskende til en person med psykisk sygdom og deres behov for støtte. Mange af disse søskende oplever at blive overset af både forældre og behandlingssystem, at møde stigmatisering i sociale sammenhænge, at tilsidesætte egne behov og at mangle redskaber til at håndtere svære tanker og følelser. Samlet kan det føre til ensomhed, isolation, færre sociale netværk, udfordringer i skolen og i nogle tilfælde risiko for selv at udvikle psykiske problemer. Formålet var at beskrive, hvordan søskende til psykisk syge fortæller om deres behov og erfaringer i hverdagen, og hvordan denne viden kan bruges til at forbedre eksisterende danske indsatser. Studiet er et lille, eksplorativt kvalitativt studie med tre deltagere (piger/kvinder på 15, 16 og 25 år). De deltog i individuelle, ansigt-til-ansigt, semistrukturerede interviews (samtaler med faste temaer og åbne spørgsmål). Materialet blev efterfølgende analyseret tematisk, det vil sige gennemgået for at finde gennemgående mønstre, hvilket førte til fire overordnede temaer. Resultaterne viser, at søskende ofte har behov, der ikke bliver sagt højt, føler sig overset af deres forældre og kæmper med tanker og følelser, som kan opleves som ‘forbudte’ i relationen til den syge søskende. De beskriver også, at hverdagen kan være svær at håndtere, når den psykiske sygdom fylder meget. Deltagelse i en støttegruppe for jævnaldrende i samme situation kan gøre en stor forskel: Gruppen opleves som et frirum med forståelse, og samtidig et sted hvor man får konkrete værktøjer til at håndtere sygdommens påvirkninger i hverdagen. På baggrund af deres erfaringer anbefaler søskende følgende for praksis på området: (1) Tilbud til søskende skal være lettere at finde og bruge, (2) tilbud bør være gruppebaserede, (3) aktiviteterne må gerne være varierede, (4) der er behov for flere tilbud og mere oplysning, og (5) der skal sættes tidligt ind. Konklusionen er, at søskendes hverdag kan være markant præget af den psykiske sygdom i familien: De kan føle sig tilsidesat, have mange usagte tanker og følelser, opleve negativ påvirkning af skoledagen, have færre sociale relationer samt føle sig isolerede og stigmatiserede. En støttegruppe for søskende kan styrke selvværdet, mindske følelsen af at stå alene, øge forståelsen for egen situation og give nye håndteringsværktøjer til de ofte uforståelige begivenheder, som den psykiske sygdom kan medføre. De tre deltagere formulerede konkrete anbefalinger til forbedring af eksisterende praksis for mental sundhed og søskende.
This thesis explores the everyday lives of siblings of a person with mental illness and their support needs. Many of these siblings feel overlooked by both parents and the healthcare system, face stigma in social settings, put their own needs aside, and lack tools to handle difficult thoughts and feelings. Taken together, this can lead to loneliness, isolation, fewer social networks, school difficulties, and in some cases a risk of developing mental health problems themselves. The aim was to understand how siblings of people with mental illness describe their needs and daily experiences, and how this knowledge can help improve existing initiatives in Denmark. The study is a small, exploratory qualitative study with three participants (girls/women aged 15, 16, and 25). They took part in individual, face-to-face, semi-structured interviews (conversations guided by set topics and open-ended questions). The material was then analyzed thematically, meaning it was reviewed to identify recurring patterns, which resulted in four overarching themes. Findings show that siblings often have unspoken needs, feel overlooked by their parents, and struggle with thoughts and feelings that can feel ‘forbidden’ in relation to their ill sibling. They also describe that daily life can be hard to manage when the mental illness dominates family life. Taking part in a peer support group can make a significant difference: the group is experienced as a safe space with understanding, and a place to gain practical tools for coping with the illness’s impact on everyday life. Based on their experiences, siblings recommend the following for practice: (1) make services for siblings easier to access, (2) use group-based formats, (3) offer varied activities, (4) provide more services and public information, and (5) intervene early. In conclusion, siblings’ daily lives can be strongly affected by a family member’s mental illness: they may feel sidelined, carry many unspoken thoughts and feelings, experience negative effects on their school day, have fewer social relationships, and feel isolated and stigmatized. A sibling support group can improve self-esteem, reduce feelings of being alone, increase understanding of one’s situation, and provide new coping tools for the often bewildering events that mental illness can bring. The three participants formulated concrete recommendations to improve current practice in mental health and support for siblings.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord
Andre projekter af forfatterne
