At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde: En analyse af hvilke sociale mekanismer der forklarer tidsforbrug på frivilligt arbejde i Danmark

Spending one's precious time on volunteering: An analysis of which social mechanisms that explain time use on volunteering in Denmark

Qvist, Hans-Peter

4. semester

Sociologi (cand.scient.soc), Kandidat

2014

2014-08-19

93

Denne afhandling bruger data fra en nyere dansk spørgeskemaundersøgelse til at undersøge, hvilke sociale mekanismer der forklarer frivilligt arbejde i Danmark. Jeg sammenligner to forklaringer: ressourceteori og cost-benefit-teori. Ressourceteori siger, at personer med flere personlige, sociale og kulturelle ressourcer oftere deltager og lægger flere timer. Cost-benefit-teori antager, at mennesker vejer fordele op mod omkostninger (inklusive alternativomkostninger – det, man går glip af ved at bruge tid på frivilligt arbejde), og deltager, når fordelene overstiger omkostningerne. Jeg foreslår en “low-cost-hypotese”: Beslutningen om overhovedet at gå i gang med at være frivillig er en beslutning med lav omkostning, hvor alternativomkostninger spiller en lille rolle. Derimod er beslutningen om at yde mange timer mere omkostningstung og derfor bedre forklaret af cost-benefit-overvejelser. Derfor forventer jeg, at cost-benefit-teori i mindre grad forklarer selve deltagelsen, men i højere grad forklarer, hvor mange timer man arbejder frivilligt. For at teste dette bruger jeg arbejdstimer, tid brugt på uformelle hjælpeakiviteter, små børn i husstanden og personlig indkomst som stedfortrædere (proxy-variabler) for alternativomkostninger. Jeg forventer ikke nødvendigvis, at disse faktorer mindsker sandsynligheden for at deltage, men jeg forventer, at de mindsker antallet af frivilligt arbejdede timer. Tidligere studier anvender ofte en standard Tobit-model, som forudsætter én underliggende tilbøjelighed, der både styrer, om man deltager, og hvor mange timer man yder, og at de samme faktorer virker ens på begge beslutninger. I overensstemmelse med min teori er dette for restriktivt. I stedet argumenterer jeg for en mere realistisk to-trins selektionsmodel, der adskiller deltagelsesbeslutningen fra beslutningen om timeomfang og samtidig tillader, at de to beslutninger hænger sammen, selv når man tager højde for andre variable. Den empiriske analyse peger entydigt på, at Tobit-modellen klarer sig dårligere end to-trins selektionsmodellen. Med to-trinsmodellen finder jeg, at flere arbejdstimer og tilstedeværelsen af små børn i husstanden er forbundet med færre frivillige timer. Derimod finder jeg ikke evidens for, at tid brugt på uformel hjælp eller personlig indkomst er negativt forbundet med antallet af frivillige timer. Samlet set – trods blandede resultater – tyder fundene på, at cost-benefit-teori ofte ikke forklarer selve deltagelsen, men har mere forklaringskraft for, hvor mange timer der ydes. Det kan derfor være, at sociologers tilbageholdenhed over for cost-benefit-teori dels skyldes et fokus på deltagelse frem for timeomfang, dels en langvarig præference for Tobit-modellen, som ikke skelner mellem de to beslutninger.

This thesis uses data from a recent Danish survey to examine which social mechanisms explain volunteering in Denmark. It compares two perspectives: resource theory and cost–benefit theory. Resource theory holds that people with more personal, social, and cultural resources are more likely to volunteer and to give more hours. Cost–benefit theory assumes people weigh benefits against costs (including opportunity costs—the time or alternatives one gives up to volunteer) and participate when benefits exceed costs. I propose a “low-cost hypothesis”: the decision to start volunteering at all is a low-cost decision, so opportunity costs matter little. In contrast, the decision to volunteer many hours is more costly and therefore better explained by cost–benefit considerations. I therefore expect cost–benefit theory to be weaker at explaining participation, but stronger at explaining how many hours people volunteer. To test this, I use work hours, time spent on informal helping, the presence of small children in the household, and personal income as proxy variables for opportunity costs. I do not necessarily expect these factors to reduce the likelihood of participation, but I do expect them to reduce the number of hours volunteered. Previous studies often rely on a standard Tobit model, which assumes a single latent propensity that determines both whether someone participates and how many hours they give, and that the same factors act similarly on both decisions. In line with my framework, this is too restrictive. I argue instead for a more realistic two-stage selection model that separates the participation decision from the hours decision and allows the two to remain linked even after accounting for other variables. The empirical analysis clearly shows the Tobit model performs worse than the two-stage selection model. Using the two-stage model, I find that more work hours and having small children are associated with fewer volunteer hours. By contrast, I find no evidence that time spent on informal helping or personal income are negatively associated with hours volunteered. Although the evidence is mixed, the results suggest that cost–benefit theory often fails to explain participation but has greater explanatory power for the number of hours given. This may help explain why sociologists often dismiss cost–benefit theory: many studies focus only on participation or rely on the Tobit model, which cannot separate the two decisions.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

frivilligt arbejde ; Tobit ; two-stage model ; selektionsmodel ; resurseteori ; cost-benefit teori ; kvantitativ ; tidsforbrug

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter