Aspekter af hardship inden for internationale kontrakter
Oversat titel
Aspects of hardship within international contracts
Forfattere
Sørensen, Sascha Aakerhjelm Laage ; Andersen, Mette Nygaard ; Lyngsø, Ane Ammitzbøll
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2023
Resumé
Specialet belyser hardship i internationale kontrakter under CISG, forstået som situationer hvor en parts opfyldelse bliver væsentligt mere byrdefuld efter aftalens indgåelse. Med en retsdogmatisk metode og på grundlag af retslitteratur, internationale principper (herunder UNIDROIT Principles, TransLex, PECL, DCFR og Principles of Latin American Contract Law) samt retspraksis besvares fire forskningsspørgsmål. For det første vurderes, om CISG’s ordlyd rummer hjemmel til hardship: en fortolkning peger på, at art. 79 er mest nærliggende, men der findes ikke en entydig hjemmel, og art. 8 giver praktiske udfordringer. For det andet undersøges, om konventionens generelle principper efter art. 7(2) kan udfylde et hul, så hardship kan reguleres via et generelt princip; dette er muligt, hvis et sådant princip anerkendes inden for CISG, ellers må national ret anvendes. For det tredje sammenlignes retspraksis for at afklare en vejledende offergrænse: afgørelserne varierer betydeligt (omtrent 50–300 pct. prisudsving), hvorfor retstilstanden er uklar, og spekulative transaktioner har en højere tærskel. For det fjerde analyseres, hvilke beføjelser parterne kan påberåbe ved hardship: efter CISG kan erstatning, naturalopfyldelse og ophævelse komme i spil, og genforhandling kan støttes på konventionens generelle principper, om end dette er omdiskuteret. Specialet skelner tillige mellem hardship og force majeure, idet førstnævnte vedrører byrdefulde – ikke umulige – ydelser.
This thesis examines hardship in international contracts under the CISG, understood as situations where performance becomes substantially more onerous after contract formation. Using a legal-dogmatic method and drawing on legal literature, international principles (including the UNIDROIT Principles, TransLex, PECL, DCFR and the Principles of Latin American Contract Law) and case law, it addresses four research questions. First, whether the CISG’s text provides a basis for hardship: interpretation suggests Article 79 is the most relevant hook, but no clear legal basis exists, and Article 8 poses practical difficulties. Second, whether the CISG’s underlying general principles under Article 7(2) can fill a gap so that hardship can be regulated via a general principle; this is possible if such a principle is recognized within the CISG, otherwise national law applies. Third, whether case law yields an indicative threshold: decisions vary widely (roughly 50–300 percent price changes), leaving the legal position uncertain and setting a higher threshold for speculative transactions. Fourth, which remedies are available in hardship: damages, specific performance and avoidance may be invoked under the CISG, and renegotiation can be grounded in the convention’s general principles, though this remains debated. The thesis also distinguishes hardship from force majeure, with the former addressing onerous—rather than impossible—performance.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]