Arbejdermuseet
Oversat titel
The Workers Museum
Forfattere
Lydeking, Louise ; Holm, Benny
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2005
Antal sider
146
Resumé
Afhandlingen undersøger Arbejdermuseet i København, et nationalt museum for arbejderhistorie, grundlagt i 1982. Fordi museet er relativt ungt, kan dets udvikling følges fra etableringen til i dag: de idéer, der lå bag museet, det daglige arbejde og de formidlingsgreb, der anvendes. Det overordnede spørgsmål er, hvad Arbejdermuseet er, og hvilket kommunikativt ståsted det har i forhold til debatten om museers rolle i samspillet mellem konstruktion af fortiden, nutidige forståelser og forventninger til fremtiden. Afhandlingen giver en bred introduktion til museets tilblivelse, renoveringen af bygningerne, så de fremstår i deres oprindelige udtryk, opbygningen af udstillingerne samt museets venneforening og dens publikation. Derudover analyseres museets formidling, især gennem udstillinger, for at belyse dets syn på og udvælgelse af kulturarv samt de erindringsprocesser, der bringes i spil. Museets autenticitetsbegreb diskuteres som en kombination af autentiske genstande og rekonstruerede artefakter. Afhandlingen viser, hvordan museet fortæller den store historie gennem de små historier, for eksempel via enkelte familiers fortællinger, og hvordan dette styrker publikums identifikation ved at aktivere følelser og koble individuel erindring til kollektiv hukommelse. Afhandlingen peger på et ideologisk referencepunkt: en historie-nedefra-tilgang, hvor nøgleordene er arbejds-konflikt, demokrati, solidaritet, reformisme og arbejdernes kamp for kulturel anerkendelse og lighed. Det diskuteres også, om dette gør museet til et politisk museum og en politisk historieformidler. Afslutningsvis sættes især Arbejdermuseets vilkår ind i den politisk ønskede kultur- og oplevelsesøkonomi. Omdrejningspunktet er at tydeliggøre forbindelsen mellem ideologi, brug og syn på historie og historisk formidling og dermed tilbyde et fagligt grundlag for at analysere og vurdere et kulturhistorisk museums formidlingspraksis.
This thesis examines the Workers’ Museum in Copenhagen, a national museum of workers’ history founded in 1982. Because the museum is relatively young, its development can be traced from its founding to today: the ideas behind its creation, daily practices, and the communication tools it uses. The central question is what the Workers’ Museum is and what guides its communication, in light of broader debates about how museums shape the past, inform present understanding, and frame expectations for the future. The thesis provides an overview of the museum’s establishment, the renovation of its buildings to their original appearance, the structure of its exhibitions, and the role of the Friends Organization and its publication. It then analyzes the museum’s communication, primarily through exhibitions, to show its view of cultural heritage and selection processes, and the memory processes at play. The museum’s concept of authenticity is discussed as a mix of original objects and reconstructed artefacts. The thesis shows how the museum tells the big story through small stories, for example through individual families’ histories, and how this strengthens visitor identification by engaging emotions and linking personal and collective memory. It identifies an ideological reference point: a history-from-below approach, with key themes of labor conflict, democracy, solidarity, reformism, and the struggle for cultural recognition and equality. It also considers whether this makes the museum a political museum and a political communicator of history. Finally, it situates the Workers’ Museum’s conditions within the policy-driven culture and experience economy. Overall, the thesis clarifies the links between ideology, the uses and views of history, and the communication of history, offering a professional framework for analyzing and assessing a cultural history museum’s communication practice.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord