Appreciative Inquiry: ...Speak no evil
Forfattere
Krogh, Mads ; Nielsen, Lone
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2010
Afleveret
2010-08-02
Antal sider
75
Abstract
Denne afhandling undersøger Appreciative Inquiry (AI) – en populær metode i organisationsudvikling, der fokuserer på det, der fungerer, og på positive fortællinger. Udgangspunktet er en bekymring for udviklingsmetoder, der giver begrænset plads til kritik og kan få medarbejderes modstand og bekymringer til at fremstå som problemer, der skal vendes til noget positivt. Afhandlingen peger på, at ledelsesdiskurserne over det sidste århundrede er skiftet fra kontrol og mistillid til dialog, tillid, selvledelse, lighed og solidaritet. Dette skift kan virke gavnligt, men argumentet er, at det ofte individualiserer medarbejdere, gør arbejdslivet mere intimt og øger subtil intimidering – og dermed svækker kollektiv modmagt. Begrebet “horisontale organisationer” diskuteres som et ledelsesredskab, der kan bruges til at kue og distrahere arbejdsstyrken. Afhandlingen er forankret i Critical Management Studies, især neo-marxistisk Labour Process-teori (der undersøger kontrol og organiseringen af arbejde) og poststrukturalisme inspireret af Michel Foucault (med fokus på magt og styring). Metodisk består arbejdet af tre dele: 1) en analyse af, hvordan AI præsenteres i managementlitteraturen, med fokus på metodens eksplicitte antagelser og begrundelser; 2) en gentolkning af disse antagelser gennem Labour Process og et foucauldiansk perspektiv for at formulere alternative rationaler; 3) en indholdsanalyse af fagblade og lignende, der undersøger, hvordan AI formidles, og om der findes kritiske refleksioner. På tværs af analyserne konkluderes det, at AI ikke kun er en udviklingsmetode, men også kan opretholde status quo og dæmpe modmagt, kritik og problematisering af interne forhold. Samtidig viser afhandlingen, at den kritiske refleksion i fagblade om AI er svagt repræsenteret, hvilket er bekymrende, da disse medier antages at værne om arbejdstagernes interesser. Afhandlingen argumenterer derfor for en mere kritisk tilgang til organisationsudvikling, hvor politiske og økonomiske strukturer tages alvorligt, i stedet for at uddanne medarbejdere til blot at tilpasse sig og adoptere positive honnørord.
This thesis examines Appreciative Inquiry (AI), a widely used organizational development method that highlights what works and emphasizes positive narratives. It starts from a concern that such methods leave little room for critique and may push employees’ resistance and worries into a “be positive” frame, silencing dissent. The thesis notes a century-long shift in management discourse from control and distrust toward dialogue, trust, self-management, equality, and solidarity. While this can seem beneficial, it argues that the shift often individualizes workers, makes work relations more intimate, and increases subtle intimidation, thereby weakening collective counter-power. The idea of “horizontal organizations” is discussed as a leadership tool that can be used to subdue and distract the workforce. The study is grounded in Critical Management Studies, specifically neo-Marxist Labour Process theory (which examines control and the organization of work) and poststructuralism inspired by Michel Foucault (focused on power and governance). Methodologically, the thesis has three parts: 1) an analysis of how AI is presented in management literature, identifying the method’s explicit assumptions and rationales; 2) a reinterpretation of these assumptions through Labour Process theory and a Foucauldian lens to propose alternative rationales; 3) a content analysis of trade journals and similar outlets to see how AI is communicated and whether critical reflections are present. Across these analyses, the thesis concludes that AI is not only a development tool but also a means of maintaining the status quo and dampening counter-power, critique, and problematization of internal conditions. It also finds that trade journals offer very little critical reflection on AI, which is troubling given their role in representing workers’ interests. The thesis therefore calls for a more critical approach to organizational development that takes political and economic structures seriously, rather than training employees simply to adapt and adopt positive buzzwords.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]