Anvendelsen af fuldstændighedsklausuler i Danmark
Oversat titel
Application of Entire Agreement Clauses in Denmark
Forfattere
Schultz, Alexander Traunholm ; Nielsen, Alexander Luther Ræhrgaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Antal sider
92
Resumé
Specialet undersøger, hvordan fuldstændighedsklausuler (entire agreement clauses) fungerer efter dansk ret med fokus på bevisførelse og aftalefortolkning, og om deres formål kan realiseres via lovvalg. Med en komparativ gennemgang af common law-reglerne om parol evidence og fortolkning samt en retsdogmatisk analyse af dansk procesret, fortolkningslæren, voldgift, standardkontrakter (bl.a. K01–K03 og OPP) og dansk praksis belyses: i) om parter kan begrænse adgangen til at føre bevis, ii) hvilken vægt domstole og voldgiftsretter tillægger skriftlige vilkår, når kontrakten indeholder en fuldstændighedsklausul, iii) klausulens rolle i dansk fortolkning, og iv) mulighederne for dépeçage efter Romkonventionen. Analysen viser, at adgangen til at føre bevis ikke kan fraviges ved aftale; fuldstændighedsklausuler kan derfor ikke afskære beviser, men kan efter omstændighederne påvirke bevisvurderingen. Dansk fortolkning lægger vægt på parternes fælles forståelse frem for en rent ordlydsbaseret tilgang; fuldstændighedsklausuler ændrer ikke disse normer, men kan indgå som et moment i helhedsvurderingen og understøtte en selvbærende, skriftlig aftale. Overordnet har klausulerne begrænset retlig effekt i dansk ret, men parter kan i visse tilfælde aftale, at det skriftlige dokument går forud for andre udsagn, og via dépeçage kan de lade enkelte vilkår være underlagt en anden lov, som i højere grad realiserer klausulens formål.
This thesis examines how entire agreement clauses operate under Danish law, focusing on evidence and contract interpretation, and whether their intended effects can be achieved through choice of law. Drawing on a comparative overview of the common-law parol evidence rule and interpretive approaches and a doctrinal analysis of Danish civil procedure, interpretive principles, arbitration, standard form contracts (including K01–K03 and OPP), and case law, it addresses: (i) whether parties may limit the right to present evidence, (ii) the weight courts and arbitral tribunals give written terms when a contract contains an entire agreement clause, (iii) the clause’s role in Danish interpretation, and (iv) the scope for dépeçage under the Rome Convention. The analysis finds that the right to present evidence cannot be waived by agreement; entire agreement clauses therefore do not bar evidence, though they may influence how evidence is weighed. Danish interpretation prioritizes the parties’ common understanding over a purely textual approach; entire agreement clauses do not alter these norms but may form part of the overall assessment and support a self-sufficient written contract. Overall, these clauses have limited legal effect under Danish law, yet parties can in some situations agree that the written document prevails over other statements, and through dépeçage they may subject particular provisions to another law that better serves the clause’s purpose.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]