Anvendelse af Floating Car Data til identifikation og analyse af bilisters rutevalg

Use of Floating Car Data for identification and analysis of motorists route choice in relation to street classification

Nissen, Dan

10. semester

Civilingeniør i Vej- og Trafikteknik

2011

2011-06-16

85

Effektiv vejplanlægning er vigtigere end nogensinde, i takt med at trafikmængden stiger. Et centralt værktøj er vejklassificering – hvor veje kategoriseres efter deres funktion og betydning for at sikre god trafikafvikling og begrænse negative effekter på det overordnede vejnet. De moderne principper udspringer af funktionalismen og blev i Danmark officielt indført i vejreglen “Bytrafik, projektgruppe 0” i 1980. Denne undersøgelse ser på, om bilisters rutevalg faktisk følger den vejklassificering, vejmyndighederne planlægger efter. Hvis bilisterne ofte vælger ruter, der strider mod klassificeringen, kan planlægningen miste effekt. Målet er at udvikle en metode baseret på Floating Car Data (FCD; positionsdata indsamlet fra kørende køretøjer) til at beskrive, i hvor høj grad bilisterne følger intentionen i vejklassificeringen. Data stammer fra det nordjyske “Spar På Farten” projekt i perioden 1.–30. september 2007 og blev sammenkædet til 1.749 ture kørt af 65 køretøjer. Der blev udviklet to metoder, som kan bruges hver for sig eller sammen: - En kvantitativ metode, der tæller skift mellem vejklasser på hver tur og sammenholder det med turens start- og slutvejklasse for at vurdere, om ruten følger vejnettets funktionelle klassificering. - En kvalitativ, GIS-baseret (Geografisk Informationssystem) metode, der går mere i dybden med rutevalget mellem udvalgte oprindelse–destination-zonepar. Den er mere manuel og kan derfor omfatte færre ture. Resultaterne viste, at den kvantitative metode ikke kunne dokumentere klassificeringen med tilstrækkelig sikkerhed. Antallet af vejklasseskift blev overestimeret, primært på grund af usikkerheder i den online “map matching” (kobling af GPS-spor til vejnettet) og en mangelfuld turopdeling i datagrundlaget. Metoden kunne ikke justeres tilstrækkeligt til at afhjælpe disse fejlkilder, så resultaterne vurderes ikke som retvisende. Den kvalitative metode var mindre påvirket af disse problemer. Ruter mellem Aalborg Centrum og City Syd blev analyseret: 41 ture fra 10 køretøjer fordelte sig på 7 alternative ruter. Tre ruter indeholdt kortere strækninger, der ikke var i overensstemmelse med den funktionelle vejklassificering. Omfanget af disse uhensigtsmæssige valg var begrænset. Konklusionen er, at det er muligt at udvikle en metode, der beskriver, i hvilken grad bilister følger vejklassificeringen. For at kunne gøre dette dynamisk og i større skala kræves dog bedre FCD-kvalitet med forbedret turopdeling og mere præcis map matching.

Efficient road planning is more important than ever as traffic volumes continue to rise. A key tool is road classification—categorizing roads by their function and importance to ensure smooth traffic flow and limit negative impacts on the main network. Modern principles stem from functionalism and were officially adopted in Denmark in the 1980 guideline “Urban Traffic, project group 0.” This study examines whether drivers’ route choices actually follow the road classification used by road authorities. If drivers frequently choose routes that conflict with the classification, planning loses much of its impact. The goal is to develop a method based on Floating Car Data (FCD; position data collected from moving vehicles) to describe how closely drivers follow the intent of road classification. Data come from the North Jutland “Spar På Farten” project during 1–30 September 2007 and were linked into 1,749 trips driven by 65 vehicles. Two methods were developed, usable separately or together: - A quantitative method that counts switches between road classes within each trip and compares them with the trip’s origin and destination road classes to assess whether the route follows the network’s functional classification. - A qualitative, GIS-based (Geographic Information System) method that takes a deeper look at route choice between selected origin–destination zone pairs. It is more manual and therefore covers fewer trips. Results showed that the quantitative method could not verify the classification reliably. The number of road class changes was overestimated, mainly due to uncertainties in online map matching (aligning GPS traces to the road network) and inadequate trip segmentation in the dataset. Method adjustments could not sufficiently compensate for these issues, so the results are not considered reliable. The qualitative method was less affected. Routes between Aalborg City Centre and City Syd were analyzed: 41 trips from 10 vehicles fell into 7 alternative routes. Three routes included short sections that did not align with the functional road classification. The extent of these unsuitable choices was limited. The conclusion is that it is possible to develop a method that describes how well drivers follow road classification. To do this dynamically and at larger scale, FCD quality must improve through better trip segmentation and more accurate map matching.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

FCD ; Classification

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter