Antropometriske parametres indflydelse på fodnedslagsmønstret under løb ved stigende hastighed
Forfattere
Lindner, Cilie ; Hansen, Maria Tranholm ; Manstrup, Martin Schirmer
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-01-05
Antal sider
76
Resumé
Dette studie undersøger, hvordan antropometriske mål påvirker løberes spontane fodnedslagsmønstre ved kontinuerligt stigende hastighed på løbebånd, og om en rampetest afspejler fodnedslagsmønstre ved tilsvarende konstante hastigheder. Tyve moderat trænede mandlige løbere gennemførte en rampetest (6 km/t i 60 s, derefter +0,3 km/t hvert 4. sekund til 17,7 km/t) og to 4-minutters test ved konstante hastigheder (9,9 og 13,8 km/t). Fodkontakt blev registreret med fire trykkontakter under højre fod, og en skridt-for-skridt-algoritme klassificerede otte fodnedslagsmønstre. Deltagerne fik målt højde, vægt, ben- og underbenslængde samt trunkeret fodlængde; sammenhænge blev testet med chi-i-anden uafhængighedstests. På grund af sensorfejl indgik data fra 16 deltagere i rampetesten og 15 i de konstante hastigheder. Benlængde var associeret med første kontaktpunkt gennem hele rampetesten (p≈0,021), og forholdet mellem benlængde og højde var associeret med det afsluttende fodnedslagsmønster (p≈0,038). Hos ca. 75 % sås gradvise ændringer i fodnedslagsmønster med stigende hastighed. Korrelationsanalysen tydede på, at rampetesten afspejlede fodnedslagsmønsteret ved 9,9 km/t (r=0,93), men mindre ved 13,8 km/t (r=0,61), sandsynligvis fordi flere skift optræder ved højere hastigheder. En supplerende analyse viste overgang fra gang til løb omkring 7,1 km/t, ledsaget af højere skridtfrekvens, kortere skridtlængde og lavere duty cycle. Samlet peger resultaterne på, at kropsmål, især benlængde og benlængde/højde-forhold, har betydning for, hvordan løbere sætter foden i, når tempoet øges, og at en skridt-for-skridt-tilgang kan fange disse glidende ændringer.
This study examines how anthropometric characteristics influence runners’ spontaneous foot strike patterns during a continuously increasing treadmill pace, and whether a ramp test reflects foot strike at equivalent constant speeds. Twenty moderately trained male runners completed a ramp test (6 km/h for 60 s, then +0.3 km/h every 4 s to 17.7 km/h) and two 4‑minute constant-speed trials (9.9 and 13.8 km/h). Foot contact was recorded via four in-shoe force-sensing resistors under the right foot, and a step-by-step algorithm classified eight foot strike patterns. Participants’ height, weight, leg and shank length, and truncated foot length were measured; associations were assessed with chi-square tests for independence. Due to sensor issues, ramp-test data from 16 participants and constant-speed data from 15 were analyzed. Leg length was associated with the initial contact point throughout the ramp test (p≈0.021), and the ratio of leg length to height was associated with the final foot strike pattern (p≈0.038). About 75% of participants showed gradual changes in foot strike with increasing speed. Correlation analyses indicated that the ramp test reflected foot strike at 9.9 km/h (r=0.93) but less so at 13.8 km/h (r=0.61), likely because more transitions occur at higher speeds. An auxiliary analysis placed the walk-to-run transition around 7.1 km/h, accompanied by higher step frequency, shorter step length, and lower duty cycle. Overall, the findings suggest that body dimensions—especially leg length and leg length/height ratio—affect how runners place the foot as speed increases, and that a step-by-step approach captures these gradual shifts.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord