Ansattes medvirken i arbejdsskadesager
Oversat titel
Employee Involvement in Work Related Injury Cases
Forfatter
Sørensen, Emma Topholt Holm
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-05-12
Resumé
Specialet undersøger, hvilken betydning en ansats egen adfærd har i arbejdsskadesager, og i hvilket omfang denne kan føre til nedsættelse eller bortfald af erstatning efter dansk ret. Undersøgelsen afvejer arbejdsskadesystemets beskyttelseshensyn over for princippet om, at erstatning ikke bør dække skader, der i væsentligt omfang er selvforskyldte. Afhandlingen analyserer retsgrundlaget i arbejdsskadesikringsloven, erstatningsansvarsloven og relevante arbejdsmiljøregler og har til formål at identificere, hvilke faktorer domstole og Ankestyrelsen lægger vægt på ved vurderingen af nedsættelse som følge af den skadelidtes medvirken ved skadens indtræden samt ved manglende medvirken og tabsbegrænsning efter skaden. Metodisk anvendes en retsdogmatisk tilgang med analyse af lovgivning, forarbejder, retspraksis, administrativ praksis og juridisk litteratur, med særlig vægt på fortolkningen af arbejdsskadesikringsloven i forhold til den almindelige erstatningsret. Analysen viser, at tærsklen for at nedsætte ydelser efter arbejdsskadesikringsloven er væsentligt højere end efter den almindelige erstatningsret: simpel uagtsomhed er som udgangspunkt ikke tilstrækkelig til nedsættelse i arbejdsskadesystemet, mens erstatning efter erstatningsansvarsloven kan nedsættes, hvis arbejdstageren har tilsidesat sikkerhedsforskrifter eller bevidst udsat sig for risiko. Samtidig tillægger domstolene arbejdsgiverens pligter til instruktion, tilsyn og hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet betydelig vægt ved vurderingen af egen skyld, og skadelidtes pligt til at medvirke og begrænse skadens følger efter skaden kan påvirke ydelserne. Overordnet konkluderes, at dansk ret opretholder en stærkt beskyttende tilgang til ansatte i arbejdsskadesager, men åbner for nedsættelse i tilfælde af særlig dadelværdig adfærd eller manglende tabsbegrænsning.
This thesis examines how an employee’s own conduct influences compensation in work-related injury cases under Danish law and to what extent such conduct can lead to reduction or forfeiture of benefits. It balances the protective purpose of the workers’ compensation scheme against the principle that compensation should not cover injuries that are substantially self-inflicted. The study analyzes the legal framework of the Workers’ Compensation Act, the Liability for Damages Act, and relevant occupational health and safety obligations, aiming to identify the factors courts and the Danish Appeals Board consider when assessing reductions due to the injured employee’s involvement at the time of the accident and due to failure to cooperate or mitigate after the injury. Methodologically, it applies a doctrinal legal analysis of legislation, preparatory works, case law, administrative practice, and legal literature, with particular attention to interpreting the Workers’ Compensation Act in contrast to general tort law. The analysis shows that the threshold for reducing benefits under the workers’ compensation system is significantly higher than under general tort law: ordinary negligence generally does not justify a reduction in the workers’ compensation context, whereas compensation under tort law may be reduced when an employee disregards safety instructions or knowingly accepts risk. Courts also attach considerable weight to the employer’s duties of instruction, supervision, and safe organization of work when assessing contributory negligence, and the injured employee’s duty to cooperate and mitigate consequences after the injury can affect entitlements. Overall, Danish law maintains a strongly protective approach to employees in work injury cases, while allowing reductions in situations involving particularly blameworthy conduct or failure to mitigate.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]
Emneord
