AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Anerkendelse og udmåling for Psykiske Arbejdsskader

Oversat titel

Recognition and compensation for work-related psychological injuries

Forfatter

Semester

4. semester

Uddannelse

Udgivelsesår

2022

Afleveret

Antal sider

69

Resumé

Specialet undersøger, hvordan psykiske lidelser kan blive anerkendt og erstattet som arbejdsskader i Danmark, og hvorfor disse sager ofte er vanskelige, især når det gælder bevis for årsagssammenhæng. Gennemgangen omfatter den danske arbejdsskade- og forsikringslovgivning (labor market insurance act), retspraksis og andre relevante kilder. Et centralt fokus er ICD-10, det internationale diagnosesystem, og dets betydning for vurdering og anerkendelse af psykiske arbejdsskader. Specialet ser nærmere på diagnoser fra kapitel V, som ofte optræder i afgørelser: depressiv enkeltstående episode (F32), tilbagevendende depressiv lidelse (F33) samt reaktioner på svær belastning og tilpasningsreaktioner (F43), herunder posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD (F43.1), tilpasningsreaktion (F43.2), andre reaktioner på svær belastning (F43.8) og reaktion på svær belastning, uspecificeret (F43.9). Først skitseres, hvordan erstatningssystemet (tortsystemet) håndterer typiske problemstillinger i sager om psykiske skader. Derefter beskrives de udvalgte lidelser og deres diagnostiske kriterier i ICD-10. Analysen peger på juridiske og praktiske faktorer, der kan påvirke udfaldet af sager, herunder sagsøgerens forudgående dispositioner, om den påståede påvirkning faktisk kan forårsage lidelsen, tidsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og symptomer, udløsende hændelser, eventuelle ledsagende fysiske skader, nedre grænse for anerkendelse, diagnose og behandling før sagsanlæg, udtalelser fra Retslægerådet, de retlige følger af de enkelte diagnoser samt sammenhængen mellem diagnose og mulige erstatningsposter. Resultatet er, at anerkendelseskriterierne i høj grad bygger på teoretisk medicinsk viden om lidelserne. Usikkerhed om årsager og begrænset forståelse af psykiske lidelser afspejles i de tilbagevendende vanskeligheder i denne type sager. Ingen enkeltfaktor er tilstrækkelig i sig selv til at sikre erstatning. Afslutningsvis drøftes mulige måder at løse eller afbøde problemerne på, herunder værdiansættning af behandling af tidligere lidelser, fastlæggelse af den nedre grænse for anerkendelige lidelser, brugen af betegnelsen psykiske lidelser og en tydeligere sondring mellem psykisk og fysisk oprindelse.

This thesis examines how psychological conditions can be recognized and compensated as work-related injuries in Denmark, and why such cases are often difficult, especially when it comes to proving causation. It reviews the Danish labor market insurance act, case law, and other relevant sources. A key focus is the role of ICD-10, the international diagnostic system, in assessing and recognizing psychological work injuries. The study looks closely at conditions from chapter V that often appear in decisions: depressive episode (F32), recurrent depressive disorder (F33), and reactions to severe stress and adjustment disorders (F43), including post-traumatic stress disorder (F43.1), adjustment disorder (F43.2), other reactions to severe stress (F43.8), and reactions to severe stress, unspecified (F43.9). First, it outlines how the tort system—the rules on liability and compensation—approaches common issues in psychological injury cases. It then describes the selected disorders and their ICD-10 diagnostic criteria. The analysis identifies legal and practical factors that can influence case outcomes, including the claimant’s predispositions, whether the alleged exposure is capable of causing the disorder, the timing between exposure and symptoms, triggering events, any accompanying physical injury, minimum thresholds for recognition, diagnosis and treatment before filing, opinions from the council of coroners, the legal consequences of particular diagnoses, and how diagnoses relate to available forms of compensation. The findings show that recognition is largely based on theoretical medical knowledge about these conditions. Uncertainty about causes and limited understanding are reflected in the recurring difficulties of psychological injury cases. No single factor is sufficient on its own to secure compensation. The thesis concludes by discussing how some of these issues might be solved or alleviated, including the valuation of treatment for prior conditions, where to draw the lower boundary of recognizable conditions, the use of the term psychological afflictions, and clearer distinctions between psychological and physical origins.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]