Anbringelsens påvirkning af den biologiske og psykologisk udvikling hos børn, der fjernes fra hjemmet grundet børnemishandling: Et systematisk litteraturreview
Oversat titel
The impact of Out-of-Home-Placement on the biological and psychological development of children, who are removed from home due to maltreatment: A Systematic Review
Forfattere
Vittrup, Matilde ; Bystrøm-Berger, Sofie
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Afleveret
2020-06-11
Antal sider
86
Resumé
Denne systematiske litteraturgennemgang undersøger, hvordan anbringelse uden for hjemmet (OOHC) påvirker den psykologiske og biologiske udvikling hos børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt, sammenlignet med at blive boende i hjemmet (IH). Metode: Reviewet fulgte PRISMA-retningslinjerne (en standard for systematiske reviews) og omfattede en tredelt screening: fjernelse af dubletter, gennemgang af titler og abstracts samt læsning af fulde artikler. 15 studier opfyldte kriterierne og blev analyseret, og risiko for bias blev vurderet både for de enkelte studier og for reviewet. Fund: Anbringelse uden for hjemmet var forbundet med forbedringer i livskvalitet, adaptiv funktion (hverdagsevner og mestring) samt vækst i højde og vægt. Evidensen om stresshormonet kortisol var blandet; ét studie fandt bedre resultater i OOHC end i IH. Resultaterne vedrørende psykopatologi (psykiske symptomer og psykiatriske diagnoser) var ikke entydige: nogle aspekter af mental trivsel forbedredes, andre gjorde ikke, og evidensen for diagnoser var begrænset. Ingen inkluderede studier undersøgte, hvordan psykiatriske diagnoser udvikler sig over tid. Sammenligninger: Ved baseline havde børn i OOHC typisk dårligere mentale helbredsudfald end børn, der blev i hjemmet. Ved opfølgning viste OOHC større forbedringer i livskvalitet og højde-vækst; adaptiv funktion var ens mellem grupperne, og resultaterne for mental trivsel var blandede. Evidenskvalitet: Kun ét studie havde høj intern kvalitet uden tydelig bias; de øvrige 14 havde en vis risiko for bias. Reviewet selv blev vurderet til moderat til høj intern kvalitet, men havde bias i indsamling/ekstraktion af data, selv om PRISMA blev fulgt. Konklusion og implikationer: Anbringelse uden for hjemmet kan have positive effekter på nogle biologiske og psykologiske områder hos omsorgssvigtede børn, men flere resultater bygger på enkeltstudier og bør tolkes med forsigtighed. Der ses en tendens til større forbedringer over tid i visse områder for børn i OOHC sammenlignet med børn, der bliver i hjemmet. Der er behov for mere forskning i psykiatriske diagnoser og generel mental trivsel. I praksis anbefales det at styrke den psykologiske del af det socialpædagogiske arbejde, herunder psykologisk screening og mulig behandling, så indsatsen kan tilpasses det enkelte barns behov. En helhedsorienteret bio-psyko-social tilgang kan potentielt forbedre udfaldene yderligere, men skal undersøges nærmere i fremtidige studier.
This systematic review examines how out-of-home care (OOHC) affects the psychological and biological development of children and adolescents who have experienced maltreatment, compared with staying at home (IH). Methods: Following PRISMA guidelines (a standard for systematic reviews), we screened studies in three steps: removing duplicates, reviewing titles and abstracts, and reading full texts. Fifteen studies met the criteria and were analyzed, and risk of bias was assessed for both the included studies and the review. Findings: OOHC was associated with improvements in quality of life, adaptive functioning (everyday skills and coping), and growth in height and weight. Evidence about the stress hormone cortisol was mixed; one study found OOHC outcomes better than IH. Results on psychopathology (mental health symptoms and psychiatric diagnoses) were inconsistent: some aspects of mental well-being improved, others did not, and evidence on diagnoses was limited. No included study examined how psychiatric diagnoses develop over time. Comparisons: At baseline, children in OOHC generally had poorer mental health outcomes than those staying at home. At follow-up, OOHC showed greater improvements in quality of life and height growth; adaptive functioning was similar between groups, and findings on mental well-being were mixed. Evidence quality: Only one study had high internal quality with no apparent bias; the other 14 had some risk of bias. The review itself was rated moderate to high internal quality but showed bias in data collection/extraction, despite following PRISMA. Conclusion and implications: OOHC can positively influence some biological and psychological outcomes for maltreated children, but several findings rely on single studies and should be interpreted cautiously. There is a general pattern of greater improvement over time in certain areas for children in OOHC compared with those who remain at home. More research is needed on psychiatric diagnoses and overall mental well-being. In practice, the review recommends strengthening the psychological component of current social pedagogical work, including psychological screening and possible treatment to tailor support to each child’s needs. A holistic biopsychosocial approach may further improve outcomes, but this requires testing in future studies.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord